Viser opslag med etiketten Pride. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Pride. Vis alle opslag

søndag den 19. august 2012

Copenhagen Pride 2012


Tak for en fantastisk festdag i går, København. Det var så tæt på perfekt, som det vist er muligt at komme, selv vejrguderne var trukket i det regnbuefarvede og festede med.

Det var vidunderligt at se alle de tusinder og tusinder af mennesker, der deltog i optoget og kiggede på. I gjorde alle sammen lørdag den 18. august 2012 til en mindeværdig Pride-dag. Jeg må heller ikke glemme at sende de allervarmeste tanker til alle de frivillige, sponsorerne og alle de myndigheder og mennesker i kulissen, der er helt nødvendige for at få en begivenhed af den her efterhånden enorme størrelse til at glide.

Selv startede jeg dagen med et frisør-besøg (man er vel svans). Derefter gik der lidt tid med at tjekke vejrudsigter og vælge garderobe. Hen ad frokosttid gav jeg Den skide hest en mulepose og begav mig afsted i retning af Frederiksberg Rådhusplads. Jeg havde en masse halve og hele aftaler om at ses med gamle og nye venner. Men når menneskemylderet først kommer i gang, skal man være mere end heldig for at finde hinanden. Heldigvis fik jeg dog hilst på en masse, både på de to rådhuspladser og undervejs i paraden.

Jeg lægger mig sjældent 100% fast på, hvor i optoget jeg vil gå. I år var jeg dog ret sikker på, at mine partifæller fra Enhedslisten var vinderne (eller taberne, alt efter temperament *G*). Men også Pan Idræt, hvor jeg er medlem af svømmeklubben Copenhagen Mermates og Ashtanga yoag var stærke kandidater.

Jeg bruger altid en masse energi på at tage billeder. Så timen før afmarch gik med at rende rundt mellem alle bilerne, motorcyklerne og menneskerne på Frederiksberg Rådhusplads. Der hersker altid en elektrisk forventningsfuld stemning blandet med godt humør og fest. Klokken 13 gik toget. Jeg havde stillet mig på Frederiksberg Allé, så jeg kunne få billeder af så mange floats (som det vist hedder på The Julekalender-dansk). Og faktisk blev netop det afgørende for min placering i paraden. Pan Idræt var en af de første grupper, mens Enhedslisten gik senere. Så det blev mine rød-grønne venner, jeg slog følge med.

I år havde Enhedslisten valgt de transkønnedes rettigheder som tema, hvilket jeg synes var både på sin plads og stærkt relevant. I bilen stod verdensklasse DJ'en Rosa Lux og fyrede de sejeste rytmer og mix af. Selv en halvgammel stivbenet krikke som mig måtte overgive mig og danse gennem byen.
Der er altid masser af kendisser og wannabes. I år lunede det mit hjerte at se Helle Thorning Schmidt gå med rundt som den første danske statsminister nogensinde. Der var masser af andre skuespillere, politikere og reality-typer samt en masse kamerahold fra diverse steder, lægger man alle folks kameraer til, må den her Pride være en af de mest fotograferede nogensinde.

Apropos fotos, så smider jeg lige et link til mine. Jeg fik skudt næsten 600 fotos og videoklip! Jo sgu. Okay, der er nogle skodfotos imellem, men der er også en masse, der fanger stemningen godt, hvis jeg må have lov til at rose mig selv lidt. Jeg har valgt at uploade hele baduljen. Det ville sgu da være ærgerligt, hvis jeg netop fravalgte det foto, hvor DU kastede glans over paraden, ikke.

Den nu ikke helt nye rute over Vesterbro bliver bedre og bedre. Især området omkring svinget ved Søndermarken, Vesterbros Torv og Vester Voldgade er geniale kulisser. I år gjorde jeg en dyd ud af at kigge op. Der er ufattelig mange mennesker, der har dekoreret deres vinduer med regnbue- og dannebrogsflag, jeg vinkede det bedste, jeg havde lært til dem alle. I er skønne, alle sammen. Men især et par ældre herrer på en førstesal på Vesterbrogade fik mig næsten til at tude. De var så søde, vinkende og delende vores glæde og stolthed. Jeg får sgu våde øjne igen bare ved at skrive om jer to. Det var højdepunket på min Pride at se jer.

Rådhuspladsen - eller i ugens anledning Pride Square - var som altid et mylder af mennesker og sanseindtryk. Masser af boder og musik. Jeg tøffede ned i Studiestræde, der var blevet afspærret og lavet om til en stor gadefest. Det var helt utroligt, og utroligt festligt. Man opbygger en solid tørst af al den gåen, så bøsseværthuset Masken var første stop. Men også Jailhouse havde lagt sig i selen med helstegt pattegris, DJ og fest.

Jeg valgte at sige tak for i dag sidst på eftermiddagen. Jeg håber, alle jer, der festede videre aften og nat, havde det fantastisk.

Nu sidder jeg med en masse vidunderlige indtryk. Og heldigvis en masse fotos. Som altid er det svært at reducere det hele til nogle ord i en blog. Men jeg håber, det fremgår, at dagen i går var enestående for mig, og tør jeg godt sige, for masser og masser af andre mennesker i LGBT-regnbuen. København og Danmark viste sig fra sin allersmukkeste side i går. Pride er en stor fest, javel. Men Pride er også dagen, hvor vi fejrer forskelligheden, retten til at være sig selv, kærligheden og et land og en by, vi med rette kan være stolte af, når man ser, hvilke forhold seksuelle minoriteter bydes rundt omkring i verden. Hvis jeg kunne, ville jeg kramme hver og en, der støttede op om Priden i går.
Vi ses næste år {#}

lørdag den 1. august 2009

En fan-fucking-tastisk oplevelse



Det var stort! Jeg er lige kommet hjem efter at have deltaget i Copenhagen Pride 2009. Jeg er dødtræt i stængerne, og fødderne har indgivet begæring om skilsmisse. Men jeg er enormt glad og rimeligt meget oppe at ringe. Nærmest lykkelig, som TV2 ville synge det.

Der er jo (mindst) to måder at opleve en Pride på. Man kan finde et godt sted på ruten og nyde det festlige optog glide forbi. På den måde får man set det hele. Eller man kan deltage i selve marchen. På den måde ser man ikke så meget af helheden, men det giver en helt unik oplevelse. Jeg valgte den sidste løsning, og det er jeg lykkelig for.

Jeg tøffede op til Frederiksberg Rådhusplads ved 12-tiden, og der var der allerede godt gang i opvarmningen. Folk gjorde sig selv og køretøjerne klare. Vejret var jo simpelthen perfekt. Ikke for varmt, ikke for koldt. Lige i øjet. Jeg tullede lidt rundt og sugede til mig af indtrykkene. Jeg mødte endda indtil flere bekendte, og det var rigtigt hyggeligt lige at sige davs og sludre lidt. Der gik ikke så lang tid, før Rådhuspladsen var godt fyldt, og da klokken nærmede sig 13, var der stuvende fyldt. Jeg havde fået mig placeret ganske tæt på det sted, hvorfra lastbilerne kørte ud på ruten

Min tanke var at hoppe ind bag det køretøj, der så mest festligt ud. Jeg endte bag Be Proud-bilen. Lige foran mig gik en delegation fra forsvaret. Der var mænd og kvinder fra flåde, hæren og flyvevåbnet. I fuld uniform og med skilte, der krævede og reklamerede for rummeligheden i det danske forsvar. Den gruppe kom jeg til at gå bagved hele ruten rundt, og det var en festlig oplevelse. Der blev klappet af de gæve piger og drenge, og de nød oplevelsen i fulde drag – ligesom mig.

Ellers var der en masse festlige drag queens og transvestitter, der var gode til at sætte gang i festen, og de fik også stor respons fra publikum. I det hele taget var der en masse, der var klædt enormt fantasifuldt ud, det var et helt show i sig selv. Der var nu også en masse, der som mig ”bare” gik med. Kærestepar hånd i hånd. Børn og forældre. Unge og ældre. Og for pokker hvor var der mange tilskuere ude på ruten. Det var SÅ fedt. Hele vejen ind til Københavns Rådhusplads stod der folk og viftede med Pride-flaget. Oppe fra lejligheder og altaner blev der vinket. Jeg så kun smil og glade ansigter. Det var så positivt og livsbekræftende.

Der er mange, der har et lidt anstrengt forhold til hele Pride-konceptet. Til dem vil jeg kun sige: prøv det! Tag med et år. Oplev stemningen. Oplev følelsen af samhørighed. Den positive ånd. Se de glade mennesker. De glade tilskuere. Hvis i så stadig synes, at Pride er noget skidt, så fred være med jer. Men i skylder virkelig jer selv at prøve det. Jeg har set flere hævde, at det gør os fra det lyserøde segment til nogle freaks at paradere på den måde. Det vanskeliggør accepten og integrationen, siges der. Jeg kan se logikken i argumentet, men jeg tror ikke to sekunder på det. Jeg er fuldstændig overbevist om, at langt, langt de fleste godt ved, at det her er en fest. At der bliver leget og udstillet. Helt ærligt. Vi kan bruge årets øvrige 364 dage på at være grå og kedelige, på at falde ind, på at være ganske almindelige. Der vil altid være nogen, der har behov for at gøre andre til noget unormalt, så de selv kan føle sig normale. Det tror jeg ikke, at en Pride gør hverken værre eller bedre. Jeg læste et fremragende læserbrev i Information i fredags om netop det emne. Læs det! Her er linket:

http://www.information.dk/198909


Nå, nok om alt det med for og imod. Der hersker nok ingen tvivl om, hvad jeg mener i den sag.

Nu vil jeg pleje mine ømme fødder og ben. Festen fortsætter i skrivende stund inde i byen. Både på Rådhuspladsen og rundt omkring i byen. Jeg håber, at alle i, der fester løs, får en rigtig skøn aften og nat. Tak til alle derude. Tak til deltagerne. Tak til tilskuerne. Tak til vores gæster fra udlandet. I gjorde Copenhagen Pride 2009 til en mindeværdig oplevelse. Knus og kram til jer alle sammen.

Jeg har taget vanvittigt mange fotos. Jeg forsøger at få valgt nogle af de bedste ud. Og så bliver de uploadet på nogle af de sider, jeg huserer. Jeg håber, at i får lejlighed til at kigge på dem. Jeg er helt sikker på, at de fotos er nogle, jeg vil se og gense mange, mange gange i den kommende tid. Copenhagen Pride 2009 var en kæmpe oplevelse for mig. Den her dag glemmer jeg sent.

Kan i nu passe på jer selv, hinanden og København
Knus og kram
fra
Prinsen af Priden