Det var vidunderligt at se alle de tusinder og tusinder af mennesker, der deltog i optoget og kiggede på. I gjorde alle sammen lørdag den 18. august 2012 til en mindeværdig Pride-dag. Jeg må heller ikke glemme at sende de allervarmeste tanker til alle de frivillige, sponsorerne og alle de myndigheder og mennesker i kulissen, der er helt nødvendige for at få en begivenhed af den her efterhånden enorme størrelse til at glide.
Selv startede jeg dagen med et frisør-besøg (man er vel svans). Derefter gik der lidt tid med at tjekke vejrudsigter og vælge garderobe. Hen ad frokosttid gav jeg Den skide hest en mulepose og begav mig afsted i retning af Frederiksberg Rådhusplads. Jeg havde en masse halve og hele aftaler om at ses med gamle og nye venner. Men når menneskemylderet først kommer i gang, skal man være mere end heldig for at finde hinanden. Heldigvis fik jeg dog hilst på en masse, både på de to rådhuspladser og undervejs i paraden.
Jeg lægger mig sjældent 100% fast på, hvor i optoget jeg vil gå. I år var jeg dog ret sikker på, at mine partifæller fra Enhedslisten var vinderne (eller taberne, alt efter temperament *G*). Men også Pan Idræt, hvor jeg er medlem af svømmeklubben Copenhagen Mermates og Ashtanga yoag var stærke kandidater.
Jeg bruger altid en masse energi på at tage billeder. Så timen før afmarch gik med at rende rundt mellem alle bilerne, motorcyklerne og menneskerne på Frederiksberg Rådhusplads. Der hersker altid en elektrisk forventningsfuld stemning blandet med godt humør og fest. Klokken 13 gik toget. Jeg havde stillet mig på Frederiksberg Allé, så jeg kunne få billeder af så mange floats (som det vist hedder på The Julekalender-dansk). Og faktisk blev netop det afgørende for min placering i paraden. Pan Idræt var en af de første grupper, mens Enhedslisten gik senere. Så det blev mine rød-grønne venner, jeg slog følge med.
I år havde Enhedslisten valgt de transkønnedes rettigheder som tema, hvilket jeg synes var både på sin plads og stærkt relevant. I bilen stod verdensklasse DJ'en Rosa Lux og fyrede de sejeste rytmer og mix af. Selv en halvgammel stivbenet krikke som mig måtte overgive mig og danse gennem byen.
Der er altid masser af kendisser og wannabes. I år lunede det mit hjerte at se Helle Thorning Schmidt gå med rundt som den første danske statsminister nogensinde. Der var masser af andre skuespillere, politikere og reality-typer samt en masse kamerahold fra diverse steder, lægger man alle folks kameraer til, må den her Pride være en af de mest fotograferede nogensinde.
Apropos fotos, så smider jeg lige et link til mine. Jeg fik skudt næsten 600 fotos og videoklip! Jo sgu. Okay, der er nogle skodfotos imellem, men der er også en masse, der fanger stemningen godt, hvis jeg må have lov til at rose mig selv lidt. Jeg har valgt at uploade hele baduljen. Det ville sgu da være ærgerligt, hvis jeg netop fravalgte det foto, hvor DU kastede glans over paraden, ikke.
Den nu ikke helt nye rute over Vesterbro bliver bedre og bedre. Især området omkring svinget ved Søndermarken, Vesterbros Torv og Vester Voldgade er geniale kulisser. I år gjorde jeg en dyd ud af at kigge op. Der er ufattelig mange mennesker, der har dekoreret deres vinduer med regnbue- og dannebrogsflag, jeg vinkede det bedste, jeg havde lært til dem alle. I er skønne, alle sammen. Men især et par ældre herrer på en førstesal på Vesterbrogade fik mig næsten til at tude. De var så søde, vinkende og delende vores glæde og stolthed. Jeg får sgu våde øjne igen bare ved at skrive om jer to. Det var højdepunket på min Pride at se jer.
Rådhuspladsen - eller i ugens anledning Pride Square - var som altid et mylder af mennesker og sanseindtryk. Masser af boder og musik. Jeg tøffede ned i Studiestræde, der var blevet afspærret og lavet om til en stor gadefest. Det var helt utroligt, og utroligt festligt. Man opbygger en solid tørst af al den gåen, så bøsseværthuset Masken var første stop. Men også Jailhouse havde lagt sig i selen med helstegt pattegris, DJ og fest.
Jeg valgte at sige tak for i dag sidst på eftermiddagen. Jeg håber, alle jer, der festede videre aften og nat, havde det fantastisk.
Nu sidder jeg med en masse vidunderlige indtryk. Og heldigvis en masse fotos. Som altid er det svært at reducere det hele til nogle ord i en blog. Men jeg håber, det fremgår, at dagen i går var enestående for mig, og tør jeg godt sige, for masser og masser af andre mennesker i LGBT-regnbuen. København og Danmark viste sig fra sin allersmukkeste side i går. Pride er en stor fest, javel. Men Pride er også dagen, hvor vi fejrer forskelligheden, retten til at være sig selv, kærligheden og et land og en by, vi med rette kan være stolte af, når man ser, hvilke forhold seksuelle minoriteter bydes rundt omkring i verden. Hvis jeg kunne, ville jeg kramme hver og en, der støttede op om Priden i går.
Vi ses næste år
