Man skal godt nok bo meget langt ude på landet for at være så virkelighedsfjern, som den gode Jim Lyngvild er i denne artikel fra Ekstra Bladet d. 7/5-2014 (jeg har ledt efter et link, forgæves, så I får den lige fra hoften med mit trofaste kamera).
Lyngvild brillerer ved at hævde, at bøsser skal lade være med at provokere. Og så tror han i øvrigt ikke på hate crimes. Wat da fuck? Hvis man bliver banket ned, så har man nok bare været provokerende, mener Lyngvild.
Det er så her, jeg sidder og spekulerer over, hvad Lyngvild mener er provokation? Er det provokerende at gå ud fra et bøsseværtshus? Er det provokerende at færdes i Studiestræde? For det er sådan set nok i visse indskrænkede menneskers øjne til at fortjene tæsk.
At gå ved siden af et menneske, man holder af, er det provokerende? Jeg har selv oplevet masser af tilråb og truende adfærd, og jeg rendte altså ikke rundt med tungen nede i en eller andens hals.
Man kan naturligvis hævde, at det i sig selv er provokerende, at bøsser findes. Det synspunkt er sikkert helt okay på den yderste højrefløj eller hos religiøse fundamentalister. Men at en person, der i den grad har gjort en karriere ud af løse håndled og modefims, skal beskylde andre bøsser for at være provokerende, det er, ja, provokerende - og ufatteligt dumt. Jeg begynder at se, hvorfor Lyngvild har det så godt i Pia Kjærsgaards selskab.
Kære Gustav, godt sagt. Jeg er helt enig med dig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar