Viagra - og andre blå bolsjer fra Rusland

God-glædelig-lørdag til jer alle. Jeg håber, i nyder det helt fortryllende vejr! Jeg har lige været ude på en lille ridetur på min trofaste ganger. Bl.a. på et hurtigt besøg i Body Bio. Et besøg, jeg forbigår lidt hurtigt, da der ikke skete noget epokegørende. Der var ikke mange dernede, sikkert pga. vejret.

Men så var jeg også lige et smut inden om Butik Paradis på Gl. Kongevej. Der kommer jeg ret tit. Somme tider oser jeg bare lidt, andre gange skal dankortet have krisehjælp ved udgangen. De har så mange spændende og lækre ting deroppe.

Nå, da jeg tøffer rundt i butikken, hører jeg ekspedienten snakke med en fyr, der lige var kommet ind. Fyren havde åbenbart spurgt, om de solgte Viagra - eller efterligninger af Viagra. Min nysgerrighed blev lidt pirret, så jeg tunede så diskret som muligt ind på samtalen. Ekspedienten svarede, at det solgte de ikke. Og at han i øvrigt ville fraråde fyren at købe diverse kopi-produkter og naturmedikamenter. "I bedste fald har de ingen virkning, i værste fald er de skadelige for dig". Sådan nogenlunde faldt ordene. Kunden havde i mellemtiden fundet bakgearet og sagde, at han sådan set ikke behøvede midlet, men det "var bare for sjov". Ekspedienten sluttede - på venligste vis - med at foreslå fyren enten at besøge lægen, hvis der vitterligt var et problem med rejsningen, og ellers eksperimentere med at holde udløsningen tilbage. Farvel og tak. Næste kunde.

Og det var så mig. Jeg havde fundet diverse pudseløjerlige ting til min hastigt voksende samling af erotica og fetish-produkter. Jeg valgte at tage tråden op og roste ekspedienten for hans råd. Jeg synes, det var klogt a) ikke at handle med diverse mystiske tabletter og b) at råde fyren til at tale med lægen. Ekspedienten sagde, at han havde den slags forespørgsler ret ofte.

Nu kan jeg tillade mig at snakke med om emnet, mener jeg, fordi jeg selv benytter og har benyttet Viagra. Jeg havde en periode, hvor en ny kæreste og almindelig rod i livet betød, at potensen ikke lige var, hvad jeg kunne ønske. Min første tanke var også internettet eller diverse sidegadepiller. Heldigvis oversteg min frygt for, hvad en eller anden klamphugger kunne stå og kokkerere sammen på et russisk køkkenbord, min forlegenhed over at gå til lægen med sagen.

Min læge mente, at det højst sandsynligt var noget psykisk, da jeg er rimeligt rask og rørig. Men da Viagra (og de andre midler af samme skuffe) i langt, langt de fleste tilfælde ingen bivirkninger har, så synes min læge, at jeg da skulle prøve midlet. Og det gjorde jeg så. Med fine resultater. Om det så var psykisk eller fysisk, ved jeg ikke, men de små, blå piller hjalp mig i hvert fald. Når jeg tænker tilbage, er jeg mere end lykkelig over, at jeg gik til lægen.

Det er egentlig lidt underligt, at vi (og jeg siger vi, for jeg havde det også på den måde) er så mange, der er så forlegne over at tale med andre - selv vores læge - om problemer med potensen. Et problem, der oven i købet er ganske almindeligt, når man nærmer sig de 40 år. Det må ligge virkelig dybt i os mænd, at der er et eller andet helt forkert ved os, at vi ikke er rigtige mænd, vi dur ikke rigtigt, hvis den lille fyr ikke står ret på kommando. Jeg har hørt mange kolleger prale med, at sådan noget lort behøver de ikke. Jeg tænker ofte på, om deres koner mon er helt enige i den vurdering. Men vi indrømmer det ikke. Så hellere spille russisk roulette med helbredet på diverse mere eller mindre skumle internetsider eller ditto forretninger, hvor piller sælges ved siden af penduler, krystaller og billeder af Guru Vishivashi.

Noget helt andet er så, at Pfizer - firmaet, der producerer Viagra - skulle have deres kollektive nosser ristet over sagte glødende kul. Fire af de små, blå knaldhætter koster omkring fire hundrede kroner. Det er noget forbandet svineri! Jeg snakkede med damen på apoteket om det en dag. Hun sagde, at deres patent på midlet udløb i nær fremtid, og at det sandsynligvis ville medføre (forsvarlige) kopiprodukter til en helt anden pris. Det kan vi så håbe på. Jeg er helt med på, at firmaer skal have noget igen for deres forskning, men det her nærmer sig optrækkeri. "Jamen, det er jo et luksusproblem", hører jeg nogen sige. Gu' er det ej. Sex er et helt basalt behov, som vi skal have dækket - på linje med mad og søvn. Ellers bliver vi underlige i skallen. Men til de priser, må der være folk, der er nødt til at vælge produktet fra.

Hold da op! Sikke en smøre. Alt det bare fordi jeg overhørte en samtale i en butik. Nå, sådan er det nogle gange. Tanker bliver sat igang. At skrive dem ned er én måde at behandle dem på :-)

Tilbage er kun at ønske jer en fortryllende weekend.
Pas på jer selv og hinanden (og hold jer fra de skod-sider på nettet)

Knus fra
Prinsen

Av min røv - øh, bagdel!

Nej, der kommer ikke en længere redgørelse for en seksuel eskapade med en fyr udrustet som et baseball bat, det er langt mere kedeligt.

Jeg har været på kursus her mandag, tirsdag og onsdag. Og min røv er åbenbart helt ude af træning. Jeg har for år tilbage gennemført en længere videregående uddannelse, så jeg burde jo ikke være uvant med at sidde på skolebænken. Men lige nu mangler jeg næsten en af de der oppustelige tingester til at sidde på, som man ser på film.... Det var da ellers okay stole, men der er åbenbart gået prinsessen på ærten i min bagdel.

Og som om det ikke var slemt nok, så opdagede jeg til min store overraskelse, at jeg ikke kan samle mig til syv-otte timers undervisning fra en ellers udmærket underviser. Det meste, hun sagde fra frokost og frem, fortaber sig mere eller mindre i tågerne. Og nej, der var ikke elefantbajere på frokostmenuen. Jeg tunede simpelthen ud. Det er sgu da lidt skræmmende. Er det alderen, der presser på, eller er det igen det med at være ude af form?

Hmm. Nå, nu er det så tilbage til den normale trædemølle fra i morgen. Måske skulle man overveje noget aftenskole eller noget! Bare for ikke at gå helt i stå. Jeg prøvede Folkeuniversitetet tidligere her i år, men der var for meget "65 Rejser" over den oplevelse. Det var stort set kun pensionister, der tog forskud på højskolesæsonen. Ikke et ondt ord om nogle af delene, men det var ikke lige det, jeg håbede på. Sidder du og hopper med en genial idé, eller har du ligefrem nogle gode erfaringer, du vil dele, så skrive da endelig.

Kan i nu være søde, artige og passe på jer selv og hinanden.
Nu vil prinsen pleje sin bag resten af dagen, hesten har fået fri, bare tanken om sadlen...

Knus
fra
Prinsen på Ærten.

Kandis

Forgive me, Father, for I have sinned... I like "Kandis"

Ja, ja. Jeg ved det godt. Det kan ikke blive mere leverpostejsfarvet og tankstationsagtigt, men for pokker, hvor det svinger. Og når jeg nu er igang med at skrifte, kan jeg vel lige så godt indrømme, at jeg også har et svagt punkt for "Vikingarna" og "Thorleifs"... Kan det blive værre? Sagtens, for de tyske Schlager-hits får mig også i fremragende humør.

Efter således at have begået smagsdommer-harakiri for åbent tæppe, har jeg kun en ting at sige.... Det er muligvis dårlig smag, men det er min helt egen *G*.

Av for S.....ørensen!

Nå, nu ved jeg, hvordan en fisk har det, når lystfiskerens krog hiver i den. Som de faste læsere (jeg er optimystisk og tror, der er mere end én) af mine udgydelser her vil vide, så fik jeg lavet en navlepiercing sidste weekend. Det har været en virkelig positiv oplevelse, og jeg er stadig helt pjattet med den lille bandit. Der er dog visse faldgruber, man som førstegangspiercet åbenbart skal lære på den hårde måde.

For en aften eller to siden var jeg ved at gøre mig klar til at krybe til køjs. Jeg har samme smag i nattøj som Marilyn Monroe (minus Chanel no. 5), så jeg var ved at tage alle kludene af. Træt og ikke særlig klarttænkende, som jeg var, trak jeg bare t-shirten over hovedet med et rask snuptag. Og så var jeg lige pludselig meget vågen med øjne så store som thekopper. Trøjen havde lige fået fat i piercingen, og det skal jeg hilse og sige kan mærkes! Av for den da! Jeg er ellers ikke pivet, men den der, den bed sgu! Men der skete nu ikke noget ud over den klare og skarpe smerte, som en masochist ville have elsket. Jeg er ikke masochist.

Så da jeg alligevel skulle ind i piercing-forretningen i dag efter noget specialsæbe, fik jeg dem lige til at tjekke sagen. Han kunne godt se, at den havde fået et "slag", som han kaldte det, men ellers var det hele, som det skulle være. Jeg stod naturligvis ikke og klynkede over min trøjeoplevelse, fyren derinde havde en hulens masse synlige piercinger - og sikkert lige så mange på sjove, men ikke synlige steder, så han må også have prøvet trøje-tricket. "Man skal lige lære at huske på sin piercing", sagde han. Jo tak, jeg er færdig med at flå trøjer af på den måde, om så den lækreste fyr ligger i min seng og sukker efter min spæde drengekrop (dreaming on...).

Ellers er der dømt afslappe-weekend. Jeg skal ud og nyde det gode vejr, tror jeg. Måske et smut over i Landbohøjskolens Have og se, hvor langt de forskellige vækster er kommet. Jeg har i øvrigt lige lagt en god håndfuld fotos af blomster op i mit galleri her. Det er en af mine små hobbies, blomster altså. Jeg tager ofte på fotosafari og knipser løs. Billederne er fra sidste og forrige år, men nogle af de bedre i samlingen - i al beskedenhed. Jeg kan blive helt salig over al den skønhed fra naturens hånd. Til dem, der ikke kender den lille have: I skulle tage hen og besøge stedet, der er SÅ smukt. Nu er der ydermere kommet en café i et af de gamle væksthuse, så der kan både lattes eller fadbamses (efter temperament) under besøget.

Kan i have en dejlig weeeknd, kære boy- & girlfriends. Pas på jer selv og hinanden.
Knus fra
Prinsen

Sure opstød vers. 1.01

Hvorfor er der ingen cyklister, der overholder selv de mest elementære færdselsregler mere?

Hvorfor overholder folk (læs. danskere af anden etnisk herkomst) ikke de mest elementære hygiejniske påbud, når de går i svømmehallen?

Hvorfor ser folk (læs: kvinder) 9 gange ud af 10 underligt på én, når man sender et venligt smil i deres retning?

Hvorfor har de fleste supermarkeder ikke nogle mindre portioner af mad- og kolonialvarer? Hvorfor skal man fx tvinges til at købe to kilo hvedemel, når man kun har brug for det halve?

Hvorfor er der ikke andet end lort i TV?

Hvorfor er egoisme åbenbart vor tids trend?

Hvorfor havde jeg kun 10 rigtige i Tips 13 i denne uge?

Hvorfor gav 10 rigtige i Tips 13 ikke noget i denne uge?

Hvem fanden har opfundet religiøs fanatisme?

Hvorfor sidder jeg og skriver det her? Det hjælper jo ikke en hujende fis alligevel!

Hvorfor lettede det så alligevel...?

Prik, prik, prik - og andre gækkebreve...

Endelig! Det har godt nok taget mig lang tid at samle mod til det her. Jeg har drømt om det i evigheder, men rækken af undskyldninger for ikke at gøre det var kilometerlang:

1) Jeg er alt for gammel til det pjat.
2) Jeg er ikke typen.
3) Det gør sikkert vildt ondt, og der går betændelse i lortet..
4) Yadayadayada ad libitum..

Men efter at have undersøgt de forskellige steder, der udbyder piercninger, over internettet, så valgte jeg at tage ind til City Piercing på Nørre Farimagsgade. Størrelsen af stedet er tilpas lille til, at man må forvente, at de gider at servicere deres kunder. Og det generelle feel over butikken - altså at det ikke er wall to wall homofobiske biker-typer, der styrede biksen - tiltalte mig.

Så mig op på den hvide hest og ind til stedet. Der var et par piger i konfirmationsalderen, der sjovt nok også skulle have lavet navlepiercinger, der var før mig. Men jeg kunne heldigvis komme til hurtigt, ikke noget med flere ugers ventetid og tidsbestilling. Pludselig opdagede pigernes mor, at butikken ikke tog dankort, så hun måtte ud og finde en hæveautomat. Det betød, at jeg rykkede helt frem i køen, hvilket passede mig fint.

Den unge fyr, der skulle forestå selve piercingen, var utroligt sympatisk. Han var vildt god til at tale én gennem hele processen. Selve piercingen føltes nærmest som et kraftigt niv, ikke værre. Jeg havde i forvejen valgt et smykke - du kan se et foto af hele balladen i mit galleri - som blev sat i. Jeg fik så en længere prædiken om efterbehandling. Glimrende. Og jeg kunne bare komme, hvis der var noget.

De to unge piger, der sad og ventede, lignede nu mere patienter i tandlægens venteværelse - før en rodbehandling! Jeg sludrede lidt med dem og fik dem lidt ned på jorden igen ved at fortælle, at det altså ikke gjorde særlig ondt.

Alt i alt en virkelig positiv oplevelse. Og jeg er helt pjattet med min piercing. Når den er overflade-helet, hvilket åbenbart kan tage to til tre måneder, kan jeg skifte smykket, hvis jeg har lyst. Der går helt op til et år, før piercingen er totalt helet.

Eneste minus: solarium og svømmehal er ikke så godt det første stykke tid, men okay - alt her i livet har sin pris. Apropos pris, så var det langt fra særligt dyrt. Jeg kom af med 600 kroner alt i alt.

Hvis du er nysgerrig, så lægger jeg lige et link til stedet. Det er ikke en reklame, bare et godt råd og videregivelse af en positiv oplevelse.
http://www.citypiercing.dk/index_set.htm

Og så glæder jeg mig ellers til sommer og strandvejr, så jeg kan komme ud og vise min nye kropskunst frem... Om jeg skal have flere piercinger? Det ville jeg have forsvoret tidligere, men jeg begynder at se fascinationen.

Kan i nu passe godt på jer selv og hinanden derude.
Hav en god påske.

Knus og kram
fra den piercede prins -
- på den hvide hest.