Jeg vil giftes med den maskine…

Ja, du læste rigtigt. Jeg er faldet med et brag. Jeg er helt forårskåd. Objektet for al min kærlighed er en dims, der ligner en badevægt med vokseværk. Og nej, før du kommer for godt i gang, det er ikke et stykke sexlegetøj, en malkemaskine eller en støvsuger med et særligt dejligt mundstykke, jeg ævler om.

Jeg må hellere spole båndet tilbage og tage det fra begyndelsen. I morges drog jeg som sædvanligt over i mit fitnesscenter for at træne. De har sådan en stor kalender på væggen, hvor der står, hvis der sker noget særligt i træningscentret den pågældende dag. ”Tag en ven med til træning”, ”gratis frugt” eller ”fadbamser ad libitum” (jeg er ikke helt sikker på, at den sidste er helt ægte).

I dag stod der så ”gratis måling af fedtprocent”. Fino. Jeg er med på alt, der er gratis. Næsten. Og jeg havde faktisk fået målt fedtprocenten en gang før, men det var relativt kort efter min Store Ændring af Livsstil.

Så jeg spurgte receptionisten, om han kunne klare sådan en fedtemad til mig. Det kunne han. Af med sko og strømper og op på det, der skulle vise sig at være min nye store kærlighed. Han tastede nogle elementære data ind så som min højde og alder. Så knurrede vidunderet lidt og gylpede en kassestrimmel op. Jeg følte mig helt hensat til den der spåmaskine, der engang var inde i Tivoli.

”Det ser da fint ud”, sagde receptionisten (maskinen havde åbenbart endnu ikke lært at tale). Og så gennemgik han de forskellige tal med mere, der stod på kassestrimlen (jeg oversætter, da maskinen åbenbart har sneget sig ind i landet under Søren Krarups radar og derfor ikke var fuldbefaren udi det danske):

- Kropstype: standard (hmm)
- Køn: mand
- Alder: censureret
- Højde: 180 cm
- Vægt: 70,6 kg
- Fedtprocent: 14,1 (så kom ikke her!)
- BMI: 21,8 (kom stadig ikke her!)
- Ideal kropsvægt ift. BMI: 71,3 kg (meget godt ramt, ikke)
- Fedtmasse: 10,0 kg (den er jeg ikke så sikker på, jeg er vild med, det er 40 pakker smør!)
- Grad af overvægt: - 1,0 %
- Kropsmæssig alder: 28 (<-ding, ding, ding! Se lige der. Det var der, jeg faldt med et brag for maskinen).

Der stod nogle andre ting også, som jeg ikke skal trætte jer med. Men jeg er 28 år gammel. Eller rettere min krop er i en tilstand som en 28-årig. Så nu vil jeg føde den maskines børn!

I øvrigt blev jeg opfordret til at overveje personlig træning. Det tjener de selvfølgelig ekstra på i fitnesscentret, men man får til gengæld en helt personlig vejledning, et helt specifikt program og en fyr, der kan herse med én, så motivationen ikke fordamper. Men jeg ved ikke rigtigt. Jeg er en enspænder, så jeg er bange for, at det vil irritere mig at have en gymnastiklærer hængende på nakken, når jeg træner. Det er jo gået meget godt med at komme derover de sidste par år, så jeg behøver vel strengt taget ikke en Ilse, hunulven fra SS (m/k) til at spanke mig i form. Men jeg overvejer bestemt sagen. Jeg har skrevet om fordelene ved at træne før, så den arie skal jeg skåne jer for at synge igen. Men det har helt sikkert ændret mit liv.

Hvad er der ellers at berette om fra mit lille kongerige? Jo, jeg var atter engang ude at shoppe lidt i dag. Jeg tøffede op i T.P. Musik på Gammel Kongevej, jeg gjorde jo lidt af et fund sidst. Det gjorde jeg egentlig også i dag. Jeg gik hjem med en æske med 75 cd’er. ”Classical Top 1000”. Det er sådan alt godt fra havet. Jeg har selvfølgelig mange af værkerne, men det er altid herligt at sætte en god blandet omgang klassisk på. Og jeg måtte kun bøde 150 kroner! Det er da fint. Feinsmeckere vil sikkert rynke på næsen af sådan en æske, men det tillader jeg mig at blæse højt og flot på. Musikken er glimrende, og mere forlanger jeg sådan set ikke af mine cd’er.

Okay, så knaldede jeg alle pengene af bagefter et stykke længere oppe af samme kongevej i butik Paradiss. Jeg var på jagt efter et par læderchaps (der står der i Manualen, at alle fra det lyserøde segment skal eje mindst et par af den slags). Nå ja, helt ægte læder var det så ikke. I så fald er de pivhamrende dyre, men jeg havde set et par til en plovmand (note til yngre læsere: plovmand = 500 kroner) i deres katalog, og dem skulle jeg ned at bese på første hånd. De holder sikkert ikke lige så længe som et ægte par, men indtil jeg vinder i Lotto, må de her klare ærterne. Men forbrugsfesten var ikke helt slut. Jeg kan ikke komme i Paradiss, uden at dankortet får hedeture. ”De drager”, som Misse Møghe ville have sagt. Jeg taler om nogle temmelig, øh, vovede herretrusser, som jeg også måtte eje. Tre par faktisk. Nu tvivler jeg på, at Misse Møghe ville gå i sexbutik, men man skal jo aldrig sige aldrig. I det stille, dybe vand osv. Det er ikke helt uden for mulighedernes rækkevidde, at min indre ekshibitionist vinder slaget, og jeg derfor tager nogle fotos af mine indkøb. Nej sgu, ikke af cd’erne, men af tøjet. Nu får vi se. Stay tuned, som de siger i guitarforretningerne.

Ellers? Hmm. Nå jo. Jeg har jo sprunget let og elefant over mine seksuelle eskapader i lang tid. I dag var jeg – som det sker så tit – lige forbi stamstedet Body Bio. Jeg har vist ikke fået opdateret min(e) faste læser(e) om stedets seneste tiltag. Ja, helt nyt er det jo ikke, men jeg har som sagt ikke skrevet om det i et stykke tid. De har endelig fået afskærmet rygeområdet. Jeg takker og bukker. Det er pragtfuldt, at man ikke skal tvinges til at dele lugten af askebæger med nikotinjunkierne (ja ja, jeg ved det godt, eksrygere som mig er de største farisæere). Og så har de lavet et par af de tidligere hypersmå bollerum om til mini-tv-stuer – komplet med lummerrødt neonlys og huller i væggen ind til det næste rum. Very nice, jeg er stor tilhænger af, at sexklubber skal være lumre og lidt slutty. Hvad sker der? Jeg skriver snart mere engelsk end dansk! Jeg undskylder over for sprogpuristerne, jeg tror, at det er mit nye forhold med den engelsktalende maskine, der gør det…

Undskyld? Hvad jeg lavede i Body Bio? He he, ja ser du. Det kræver vel ikke den store ledvogtereksamen at regne den ud. Det blev så kun til lidt af det franske med dressing – for nu at lege pølsemand for en stund, men det var så absolut min egen skyld. Jeg kunne have indtaget hele menuen, men var mest i det mundrette humør i dag.

Og nu må i have mig undskyldt. Jeg har afgivet et løfte til min forlovede om frisk olie og polering. Så det vil jeg straks kaste min 28-årige krop ud i at opfylde.

Kan i have en aldeles fortryllende weekend.
Knus og kram fra den unge Prins

Tryllefløjtende shopping!

Nu står den ikke længere. Verden altså. Jeg var ude og motionere dankortet en kende tidligere i dag. Blandt mine øvrige indkøb løb jeg hjem med Mozarts samlede værker. 170 (!) cd'er til den fyrstelige sum af 249,95 kroner i TP Musik oppe på Gammel Kongevej.

Det er sgu da billigt. Og det er faktisk glimrende indspilninger. Ikke gamle monoplader, der har fået en tur med pudsekluden, men digitale optagelser fra dette årtusinde. Hvordan i alverdens riger og lande, den handel kan kaste noget af sig for musikere, pladeselskab med videre, aner jeg ikke. På den anden side har jeg lagt størstedelen af min ungdoms lønudbetalinger i netop den butik og branche, så jeg har ikke helt dårlig samvittighed over mit lille kup :-)

Nå, nu må i have mig undskyldt. Jeg har netop indkøbt den smukkeste himmelblå, pailletbesatte burka og vil promenere den - og mig selv - en tur her i denne smukke sensommeraften på Frederiksberg. Bare jeg nu ikke render ind i og ryger i tøseslagsmål med N. Khader (p.t. - i skrivende stund - fra de konservative, men mon ikke Søren Krarup headhunter ham snart). Jeg slås ikke fair, bare så han ved det...

Velsignede hilsner fra
Prinsen

Prinsens brevkasse

Epokegørende! Nyt! Nyskabelse! Sensation! Nå ja. Jeg er jo nødt til at reklamere lidt for sagen, når jeg nu har fået en idé. Det sker en gang eller to om året. Jeg starter min egen brevkasse. Du kan læse 100% ægte, virkelige opdigtede mails, jeg godt kunne have fået (og måske rent faktisk har fået). Det er da postmoderne, så det rasler. Vi leger med virkeligheden. Grænserne mellem fiktion og virkelighed dekonstrueres. Det løber mig koldt ned ad ryggen af bar spænding (eller også er det træk). Lad os hive splitten ud af håndgranaten og komme i gang.

Kære Prins: Hvorfor skriver du aldrig om dine seksuelle udskejelser mere? Er du blevet impotent? Eller gået i kloster? Mvh. Ble Bent (det rigtige navn er redaktionen bekendt).

Kære Bent: Tak for din mail. Det, jeg hører dig sige, er, at du ikke synes, jeg skriver om mine seksuelle udskejelser mere. Det hænger måske til dels sammen med, at jeg ikke skriver om mine seksuelle udskejelser mere. Nej, jeg er ikke mere impotent nu end tidligere. Og jeg har desværre, trods gentagne ansøgninger, ikke fået plads i et kloster. Tanken om et afsondret sted fyldt med enlige mænd lyder ellers interessant. Årsagen til de manglende reportager udi det kødelige univers er ganske enkelt, at det er begrænset, hvor mange gange, det er sjovt at skrive eller læse stort set de samme ting. Jeg besøger stadig med stor fornøjelse diverse saunaer og sexklubber. Og jeg skal nok fare i blækhuset, hvis jeg falder over noget nyt og spændende. Indtil da må du og andre nøjes med de mere aseksuelle indlæg, som jeg dog håber også kan interessere. Tak for din hilsen.

Kære Prins: Hvor stor er din *bip*? Har du lyst til at *bip* Jeg tisser gerne på *bip* og ruller dig i *bip*. Jeg sidder her med min *bip* i hånden og savner en stor stiv *bip*. Skal det være os to? Har du børn? Liderlige hilsner. Lumre Leo.

Kære Leo: Tak for din hilsen. Du er en ekvilibrist til at skrive med en hånd. Jeg har kontaktet den regionale blodbank, så du om føje tid igen kan få noget blod til det øverste hoved. Jeg har konsulteret mit balkort og kan se, at der gode udsigter til en fræk date i foråret 2047. Hold dig stiv og munter indtil da. Varme hilsner fra Prinsen.

Kære Prins: Det var dog en fantastisk idé med din brevkasse. Du er da noget af det mest initiativrige. Og så er du også klog, smuk og utroligt rig. Hvordan kan det være, at du er single? Varme hilsner fra Le miroir.

Kære Le miroir. Jeg rødmer jo helt af alt den ros. Jeg må være dig svar skyldig, men vil du med ud at spise? Skizofrene hilsner. Prinsen.

Kære Prins: Hvordan pokker kan du reklamere for ting som Priden? Er du ikke klar over, at alle nu tror, at bøsser går på arbejde i lyserøde fjerboaer. Du skader sagen enormt! Arrige hilsner. H.P. Brockendorff.

Kære Brockendorff. Jeg er enormt ked af, at dine lykkepiller atter engang er blevet forlagt. Jeg er ret sikker på, at det er et fåtal af os fra det lyserøde segment, der arbejder i fjerboaer. Jeg har selv foreslået min chef det som en udvidelse af uniformsregulativet, men sagen vandt underligt nok ikke gehør. Må jeg ikke have lov til at invitere dig med til næste års Pride? Jeg ville ønske, at du og andre, der stejler over konceptet, i hvert fald én gang kunne prøve følelsen af at deltage. Jeg forstår udmærket argumentet, men jeg synes, at man undervurderer folks evne til at skille snot fra skæg. Priden er en fest. Et show. Et karneval. Hvor de almindelige normer er sat ud af spil for en kort bemærkning. Det er en fabelagtig ting at deltage i. Spontan glæde. Stolthed. En følelse af samhørighed. Den eneste fejl er, at Priden kun finder sted en gang om året. Venlige hilsner fra Prinsen. Vi ses derude næste år.

Kære Prins: Jeg har nogle kanonslag til overs. Kender du nogen, der er interesseret? Hilsner. F. Jols (Østerbro).

Kære F. Jols. Ja, rent faktisk har jeg god ven, der gerne vil købe dem. Du ringer bare til 33141448, så finder i ud af resten. Hilsen Prinsen.

Kære Prins: Hvor langt har du tænkt dig at trække den her lamme idé? Mvh. K. Ritiker.

Kære K. Ritiker. Ikke længere. Den stopper. Nu.

-o-o-o-o-o-o-o-o-o-o-o-o-o-o-o-o-o-o-o-o-o-o-o-o-o-o-o-o-o-o-o-o-o--o-o-o-o-o-o

Sidder du med et indlæg, du gerne vil have i brevkassen, så hold dig ikke tilbage. Næste udgave kommer - måske - snart.

Pas på jer selv, kære rødder og rødbeder, hav en dejlig uge.
Knus og klem.
Prinsen (nu med egen kasse).

Tid til at klø sig lidt på nødderne

De filosofiske altså. Ordet 'nej' er så dejligt enkelt. Det er kort. En stavelse. Det kan defineres som det modsatte af ja. Der burde faktisk ikke være de helt uoverstigelige problemer med at fatte indholdet og meningen, vel?

Hvorfor er der så nogle mennesker, der bare ikke forstår et nej? *suk*

Nå, vejret er godt. Lomborg har tonet rent flag og er nu officielt et dampbarn. Bjørn in the skies with diamonds. Venstre-løverne er deporterede til en ø i Atlanten. Pia rindaliserer kulturen på det fornemmeste. De brølende kronhjorte ved skovsøerne kan imødese gyldne stunder, de kulturradikale et forhøjet blodtryk. Det er weekend. Der er lang tid til, man skal på job. Så man skulle da være et skarn, hvis man ikke var nærmest lykkelig. Nu skal jeg bare lige have fikset det der nej-problem. Den nød må da kunne knækkes!

Kan i alle have en absolut bedårende weekend.
Knus fra
Prinsen

Billeder fra Pride 2009

Jeg lovede at uploade nogle fotos, når jeg havde fået hoved og hale på de flere hundrede billeder, jeg fik knipset. Foreløbig har jeg samlet en god vifte på min Flickr-profil, linket til galleriet kommer her: mine Flickr Pride-fotos

Derudover er der her et link til Prides hjemmeside, hvor der også ligger fotos fra begivenheden: Billeder fra Paraden 09 - Ane Djørup - Copenhagen Pride

Shared via AddThis

Jeg håber, at i kan få en fornemmelse af, hvor fantastisk dette års Pride var. Jeg er ikke grådlabil, men jeg gik rundt med en klump i halsen flere gange, det var simpelt hen stort.

En fan-fucking-tastisk oplevelse

Det var stort! Jeg er lige kommet hjem efter at have deltaget i Copenhagen Pride 2009. Jeg er dødtræt i stængerne, og fødderne har indgivet begæring om skilsmisse. Men jeg er enormt glad og rimeligt meget oppe at ringe. Nærmest lykkelig, som TV2 ville synge det.

Der er jo (mindst) to måder at opleve en Pride på. Man kan finde et godt sted på ruten og nyde det festlige optog glide forbi. På den måde får man set det hele. Eller man kan deltage i selve marchen. På den måde ser man ikke så meget af helheden, men det giver en helt unik oplevelse. Jeg valgte den sidste løsning, og det er jeg lykkelig for.

Jeg tøffede op til Frederiksberg Rådhusplads ved 12-tiden, og der var der allerede godt gang i opvarmningen. Folk gjorde sig selv og køretøjerne klare. Vejret var jo simpelthen perfekt. Ikke for varmt, ikke for koldt. Lige i øjet. Jeg tullede lidt rundt og sugede til mig af indtrykkene. Jeg mødte endda indtil flere bekendte, og det var rigtigt hyggeligt lige at sige davs og sludre lidt. Der gik ikke så lang tid, før Rådhuspladsen var godt fyldt, og da klokken nærmede sig 13, var der stuvende fyldt. Jeg havde fået mig placeret ganske tæt på det sted, hvorfra lastbilerne kørte ud på ruten

Min tanke var at hoppe ind bag det køretøj, der så mest festligt ud. Jeg endte bag Be Proud-bilen. Lige foran mig gik en delegation fra forsvaret. Der var mænd og kvinder fra flåde, hæren og flyvevåbnet. I fuld uniform og med skilte, der krævede og reklamerede for rummeligheden i det danske forsvar. Den gruppe kom jeg til at gå bagved hele ruten rundt, og det var en festlig oplevelse. Der blev klappet af de gæve piger og drenge, og de nød oplevelsen i fulde drag – ligesom mig.

Ellers var der en masse festlige drag queens og transvestitter, der var gode til at sætte gang i festen, og de fik også stor respons fra publikum. I det hele taget var der en masse, der var klædt enormt fantasifuldt ud, det var et helt show i sig selv. Der var nu også en masse, der som mig ”bare” gik med. Kærestepar hånd i hånd. Børn og forældre. Unge og ældre. Og for pokker hvor var der mange tilskuere ude på ruten. Det var SÅ fedt. Hele vejen ind til Københavns Rådhusplads stod der folk og viftede med Pride-flaget. Oppe fra lejligheder og altaner blev der vinket. Jeg så kun smil og glade ansigter. Det var så positivt og livsbekræftende.

Der er mange, der har et lidt anstrengt forhold til hele Pride-konceptet. Til dem vil jeg kun sige: prøv det! Tag med et år. Oplev stemningen. Oplev følelsen af samhørighed. Den positive ånd. Se de glade mennesker. De glade tilskuere. Hvis i så stadig synes, at Pride er noget skidt, så fred være med jer. Men i skylder virkelig jer selv at prøve det. Jeg har set flere hævde, at det gør os fra det lyserøde segment til nogle freaks at paradere på den måde. Det vanskeliggør accepten og integrationen, siges der. Jeg kan se logikken i argumentet, men jeg tror ikke to sekunder på det. Jeg er fuldstændig overbevist om, at langt, langt de fleste godt ved, at det her er en fest. At der bliver leget og udstillet. Helt ærligt. Vi kan bruge årets øvrige 364 dage på at være grå og kedelige, på at falde ind, på at være ganske almindelige. Der vil altid være nogen, der har behov for at gøre andre til noget unormalt, så de selv kan føle sig normale. Det tror jeg ikke, at en Pride gør hverken værre eller bedre. Jeg læste et fremragende læserbrev i Information i fredags om netop det emne. Læs det! Her er linket:

http://www.information.dk/198909

Nå, nok om alt det med for og imod. Der hersker nok ingen tvivl om, hvad jeg mener i den sag.

Nu vil jeg pleje mine ømme fødder og ben. Festen fortsætter i skrivende stund inde i byen. Både på Rådhuspladsen og rundt omkring i byen. Jeg håber, at alle i, der fester løs, får en rigtig skøn aften og nat. Tak til alle derude. Tak til deltagerne. Tak til tilskuerne. Tak til vores gæster fra udlandet. I gjorde Copenhagen Pride 2009 til en mindeværdig oplevelse. Knus og kram til jer alle sammen.

Jeg har taget vanvittigt mange fotos. Jeg forsøger at få valgt nogle af de bedste ud. Og så bliver de uploadet på nogle af de sider, jeg huserer. Jeg håber, at i får lejlighed til at kigge på dem. Jeg er helt sikker på, at de fotos er nogle, jeg vil se og gense mange, mange gange i den kommende tid. Copenhagen Pride 2009 var en kæmpe oplevelse for mig. Den her dag glemmer jeg sent.

Kan i nu passe på jer selv, hinanden og København
Knus og kram
fra
Prinsen af Priden