Synger Per på sidste vers?

Nej, bare rolig. Hvis du hedder Per. Eller kender en, der hedder Per. Det gør jeg fx. Altså kender en. Jeg hedder noget andet. Men nu er jeg allerede ved at rode mig ud, hvor jeg ikke kan bunde. Forfra.

Det her handler ikke om Per. Eller vers.

Pervers.

Pyha. Det var en sen død at komme så langt, ikke sandt. Men altså, det perverse er emnet. Der findes med garanti hyldekilometer af lærde afhandlinger om emnet. Psykologien og psykoanalysen byder givetvis ind med en masse kloge ord. Jeg kender ikke en skid (i hvert fald kun en lille listefis i så fald) til de akademiske sider af emnet, men jeg kom til at tænke over det, da jeg var i fitnesscenter tidligere i dag. Ikke at der er noget specielt perverst ved fitness, det er bare et godt sted at tænke.

Lad os lige konsultere ordbogen: "Pervers: unaturlig, abnorm, især i seksuel henseende".

Okay, så er den ged barberet. Tak for nu. Eller er den? Der findes en hel ordklasse, der hedder forholdsord. Pervers er ikke et af dem, men burde måske være det (undskyld til filologerne derude). For unaturlig eller abnorm i forhold til hvad? Og hvem er overdommer? Har vi en Blachmann, der kan råbe og skrige af folk, der ikke lever op til et bestemt sæt forventninger? Og hvem har skabt det sæt? Findes det? Nedskrevet? En lov?

I kan måske godt se, hvor jeg vil hen? Nå ikke. Okay. Vi griber til håndgribelige eksempler. Jeg går i seng med mænd. Det er sgu da perverst, ikke? Det må det være. Andre af min slags bliver og er blevet henrettet, udstødt og nedgjort af den grund. Årsagen? Tja, vel typisk noget, der er gravet op af en par tusind år gammel bog. Religion er roden til meget godt, men sandelig også til megen ulykke. Der er vist ikke rigtig nogen grund til lige den med nix-til-fyr-knalder-fyr. Eller til den med fingrene over dynen. Nogle vil sikkert hævde, at det bunder i det unaturlige, jf. definitionen fra ordbogen. Mænd og kvinder har nogle dele mellem benene, der passer ret godt sammen. Veldesignet vil man måske hævde. På den anden side fungerer det nu også ret godt mand og mand imellem (uden at jeg skal tegne et alt for udførligt billede). Så er det måske den spildte sæd på den golde jord? Maybe. Men så ryger 99% af mand/ kvinde knaldene også ud med badevandet.

Blev vi klogere? Næ. Ikke en døjt. Lad os prøve noget andet. Det behøver ikke være noget specifikt. Dyk bare ned i posen med seksuelle eskapader og fetisher. Nej, ikke rødme, du kender sikkert masser. Er de perverse? Ja, vil nogle hævde. Ikke det fjerneste, vil dem, der dyrker de ting, sikkert sige.

Igen. I forhold til hvad?

Ville det ikke være voldsomt befriende, hvis folk kunne flette næbbet og tilbageholde deres (for)domme omkring grupper og praksisser, de ikke har en stand forskid på? Men det kommer aldrig til at ske. Vi (i bredeste forstand) har behov for nogen at pege fingre ad. Nogen, vi kan udpege som anderledes. Stigmatisere. Så vi måske får det bedre med os selv. Det er jo altid dejligt at føle sig som en af de rigtige. Den slags skaber religioner. Eller politiske partier (hej Pia). Og det skaber ulykke. Og menneskelige tragedier. Prøv at sætte dig selv i den persons sted, der får at vide, at han eller hun er forkert, fordi objektet for vedkommendes følelser eller begær kategoriseres som abnormt. Der er skrevet stor litteratur ud fra det emne. Læs Bang. Læs Wilde.

Det virkeligt abnorme, det virkeligt unaturlige, ja det egentligt perverse er måske, at vi mennesker åbenbart har den ubændige trang i os til at bedømme og værdisætte det, der dybest set ikke vedrører os? Det er da perverst.

Eidos

Eidos er et af de vidunderlige græske ord, der kan betyde en hel masse. Platon, ham den gamle nisse med filosofiske tvangstanker, brugte termen om sine ideer i formlæren. Nu mente han noget ganske andet med ideer, end det vi blegfede danskere sædvanligvis tænker på. Jeg er blegfed. Og dansker. Så jeg tænker på ideer i den dagligdags betydning. Jeg skulle bare lige imponere med min enorme belæsthed og totalt ubrugelige paratviden.

Altså ideer. Jeg har inden for de sidste par døgn haft en lille håndfuld af slagsen. Mindst. En af dem var aldeles fremragende. En har jeg store forhåbninger til. Og en var komplet åndssvag.

Lad os få den sidste overstået med det samme, så vi kan komme videre. Jeg fik den geniale (not) idé at tage i Body Bio på en Skærtorsdag i bragende solskin. Ja, ikke. Her er der for alvor tale om det lille hoved, der tænker for det store. Der var helt bogstavelig talt kun et par ludere og en (mulig) lommetyv. Fjols = mig.

Nå, vi haster videre til den gode. Det her begynder at lyde som titlen på en spaghettiwestern, ikke sandt. Den gode var at besøge mit fitnesscenter fra den årle morgenstund. Apropos årle og det nærliggende ørle, så var det en absolut fantastisk tur på cyklen. I hvert fald da jeg igen havde fået stoppet mine lunger ned, hvor de hører til. Man har det aldeles fremragende efter sådan en nærdødsoplevelse i S.A.T.S.

Den muligvis gode idé er den, jeg er mest stolt af. Og venter mig mest af. Ved hjælp af min iPhone (nej, jeg får ikke penge for produktplacering i de her tekster) og en side, der hedder GayCities.com faldt jeg over Copenhagen Mermates. Som jeg aldrig havde hørt om. Det har du måske heller ikke. Det er en svømmeklub for bøsser og andet godtfolk i regnbuemiljøet. Svømning, vandpolo og triatlon (apropos nærdødsoplevelser). Det er så svømningen, der trækker for mig. Jeg er jo en halvgammel herre OG notorisk boldmongol.

Nu kan jeg ganske vist godt finde ud af at hoppe i et svømmebassin i forvejen, men det, der virker rigtig tiltalende ved Copenhagen Mermates, er det sociale aspekt. Som nogle af jer ved, så rører jeg ikke sprut mere. Det betyder, at en ret stor del af det traditionelle bøssemiljø ikke har så stor tiltrækningskraft på mig mere. Jo, jeg kan godt sidde på et værtshus og drikke en cola eller en lys øl, men tro mig, folk bliver generelt ikke klogere at høre på, efterhånden som de opbygger en tyvehestes brandert. En samtale i det forum fordrer næsten, at man selv roder rundt i de samme tåger. Så er der hele sauna- og sexscenen. Den nyder jeg med glæde, men det er, som de fleste, der har frekventeret de steder, ikke der, man skal gå hen, hvis det primært er det sociale, man jagter.

Men en svømmeklub, der arrangerer middage, fester og udflugter. En klub for svømmere (og folk der skal lære at svømme) på alle niveauer. Oven i købet en svømmeklub for det lyserøde segment. Det er sgu da genialt. Så skulle der sidde andre end mig derude, som kigger lidt langt og forgæves efter en anden slags samvær, end internettet, saunaerne og barerne kan byde på, så prøv at kigge på hjemmesiden: http://www.mermates.dk/. I hvert fald hvis du bor i nærheden af hovedstaden. Hvis du er til andre sportsgrene end svømning, så prøv at kigge på Pan idræts hjemmeside (http://panidraet.dk), der er sikkert noget for dig og i nærheden af dig.

Jeg har udfyldt indmeldingsformularen og venter i spænding på at blive kontaktet af og møde havdrengene. Måske er mine forventninger skruet for højt op. Men det tror jeg nu ikke. Det viser sig forhåbentlig, at det var en skide god idé. Jeg havde sikkert fået hevet gamle Platon med, han kunne jo som bekendt både lide gode ideer og havdrenge.

Hvad er barnets navn?

Tja, jeg aner det faktisk ikke, måske Aneliya. Hun så i hvert fald en kende bulgarsk ud. Hvad jeg snakker om? Åh, undskyld. Jeg spoler lige båndet lidt tilbage. Sådan. Vi befinder os en kende tidligere på dagen. Jeg havde været til et jobrelateret møde inde i det centrale København. Da vejret viste sig fra sin allermest charmerende side, valgte jeg at spadsere hjem.

Jeg valgte ruten bag om Hovedbanegården og ned ad Istedgade. Jeg har altid elsket Vesterbro og de skæve eksistenser der. Et lille stykke nede ad gaden render jeg ind i en lille flok piger. En af dem, lad os holde fast i navnet Aneliya, kigger på mig og slynger ordet "sex" ud. Efterfulgt af en stribe underforståede spørgsmålstegn. Hun var ret sød, hende Aneliya. Der var lige den mindre hage ved vores gryende forretningsbekendtskab, at a) jeg er til fyre, og b) hun lignede en, der burde være i skole og terpe tyske verber.

En af mine ledestjerner på det hjemlige firmament, Suzanne Bjerrehus, skrev en gribende klumme i Ekstra-Bladet den anden dag om netop prostitution (http://ekstrabladet.dk/nationen/article1537049.ece). Jeg deler hendes holdninger fuldt ud. Og kom til at tænke på klummen, da jeg stod ansigt til ansigt med den små Aneliya. Hvad er der mon sket i pigens liv, siden hun står så langt hjemmefra og faldbyder sin krop til en halvgammel stodder som mig? Og hvad sker der for de mænd, der takker ja og slæber hende med ned i sexbiografens mørke? Og hvordan sover de svin, der tjener de rigtige penge på hele ulyksaligheden, om natten? Hun var for ung til at være nederst i narkoludernes fødekæde. For en del år siden var det de absolut mest desperate og abstinensramte kvinder, der stod og solgte sig selv i gaden. Nu er det handlede kvinder på en anden måde. Det er måske ikke stoffet (endnu), de arbejder for, men måske deres frihed, deres pas, turen hjem. Jeg aner ikke, om nogen af dem kommer så langt, eller de går helt til bunds før.

Lige så tåbeligt, jeg anser et generelt forbud mod prostitution at være, lige så modbydelig er den type menneskehandel, man støder på midt om dagen i København på en aprildag i 2011, mens vi hælder penge ned i lokummet på kongerøgelse en lille kilometer væk.

Jeg ønsker Aneliya alt det bedste af hele mit hjerte.