Nej, bare rolig. Hvis du hedder Per. Eller kender en, der hedder Per. Det gør jeg fx. Altså kender en. Jeg hedder noget andet. Men nu er jeg allerede ved at rode mig ud, hvor jeg ikke kan bunde. Forfra.
Det her handler ikke om Per. Eller vers.
Pervers.
Pyha. Det var en sen død at komme så langt, ikke sandt. Men altså, det perverse er emnet. Der findes med garanti hyldekilometer af lærde afhandlinger om emnet. Psykologien og psykoanalysen byder givetvis ind med en masse kloge ord. Jeg kender ikke en skid (i hvert fald kun en lille listefis i så fald) til de akademiske sider af emnet, men jeg kom til at tænke over det, da jeg var i fitnesscenter tidligere i dag. Ikke at der er noget specielt perverst ved fitness, det er bare et godt sted at tænke.
Lad os lige konsultere ordbogen: "Pervers: unaturlig, abnorm, især i seksuel henseende".
Okay, så er den ged barberet. Tak for nu. Eller er den? Der findes en hel ordklasse, der hedder forholdsord. Pervers er ikke et af dem, men burde måske være det (undskyld til filologerne derude). For unaturlig eller abnorm i forhold til hvad? Og hvem er overdommer? Har vi en Blachmann, der kan råbe og skrige af folk, der ikke lever op til et bestemt sæt forventninger? Og hvem har skabt det sæt? Findes det? Nedskrevet? En lov?
I kan måske godt se, hvor jeg vil hen? Nå ikke. Okay. Vi griber til håndgribelige eksempler. Jeg går i seng med mænd. Det er sgu da perverst, ikke? Det må det være. Andre af min slags bliver og er blevet henrettet, udstødt og nedgjort af den grund. Årsagen? Tja, vel typisk noget, der er gravet op af en par tusind år gammel bog. Religion er roden til meget godt, men sandelig også til megen ulykke. Der er vist ikke rigtig nogen grund til lige den med nix-til-fyr-knalder-fyr. Eller til den med fingrene over dynen. Nogle vil sikkert hævde, at det bunder i det unaturlige, jf. definitionen fra ordbogen. Mænd og kvinder har nogle dele mellem benene, der passer ret godt sammen. Veldesignet vil man måske hævde. På den anden side fungerer det nu også ret godt mand og mand imellem (uden at jeg skal tegne et alt for udførligt billede). Så er det måske den spildte sæd på den golde jord? Maybe. Men så ryger 99% af mand/ kvinde knaldene også ud med badevandet.
Blev vi klogere? Næ. Ikke en døjt. Lad os prøve noget andet. Det behøver ikke være noget specifikt. Dyk bare ned i posen med seksuelle eskapader og fetisher. Nej, ikke rødme, du kender sikkert masser. Er de perverse? Ja, vil nogle hævde. Ikke det fjerneste, vil dem, der dyrker de ting, sikkert sige.
Igen. I forhold til hvad?
Ville det ikke være voldsomt befriende, hvis folk kunne flette næbbet og tilbageholde deres (for)domme omkring grupper og praksisser, de ikke har en stand forskid på? Men det kommer aldrig til at ske. Vi (i bredeste forstand) har behov for nogen at pege fingre ad. Nogen, vi kan udpege som anderledes. Stigmatisere. Så vi måske får det bedre med os selv. Det er jo altid dejligt at føle sig som en af de rigtige. Den slags skaber religioner. Eller politiske partier (hej Pia). Og det skaber ulykke. Og menneskelige tragedier. Prøv at sætte dig selv i den persons sted, der får at vide, at han eller hun er forkert, fordi objektet for vedkommendes følelser eller begær kategoriseres som abnormt. Der er skrevet stor litteratur ud fra det emne. Læs Bang. Læs Wilde.
Det virkeligt abnorme, det virkeligt unaturlige, ja det egentligt perverse er måske, at vi mennesker åbenbart har den ubændige trang i os til at bedømme og værdisætte det, der dybest set ikke vedrører os? Det er da perverst.
Hej. Her finder du mine skriblerier om stort og småt i mit liv. Jeg skriver om alt lige fra seksualitet til overvejelser omkring politik, filosofi, bøger, kropskunst og andre besynderlige emner. Kig dog indenfor, du er velkommen.
tirsdag den 26. april 2011
torsdag den 21. april 2011
Eidos
Eidos er et af de vidunderlige græske ord, der kan betyde en hel masse. Platon, ham den gamle nisse med filosofiske tvangstanker, brugte termen om sine ideer i formlæren. Nu mente han noget ganske andet med ideer, end det vi blegfede danskere sædvanligvis tænker på. Jeg er blegfed. Og dansker. Så jeg tænker på ideer i den dagligdags betydning. Jeg skulle bare lige imponere med min enorme belæsthed og totalt ubrugelige paratviden.
Altså ideer. Jeg har inden for de sidste par døgn haft en lille håndfuld af slagsen. Mindst. En af dem var aldeles fremragende. En har jeg store forhåbninger til. Og en var komplet åndssvag.
Lad os få den sidste overstået med det samme, så vi kan komme videre. Jeg fik den geniale (not) idé at tage i Body Bio på en Skærtorsdag i bragende solskin. Ja, ikke. Her er der for alvor tale om det lille hoved, der tænker for det store. Der var helt bogstavelig talt kun et par ludere og en (mulig) lommetyv. Fjols = mig.
Nå, vi haster videre til den gode. Det her begynder at lyde som titlen på en spaghettiwestern, ikke sandt. Den gode var at besøge mit fitnesscenter fra den årle morgenstund. Apropos årle og det nærliggende ørle, så var det en absolut fantastisk tur på cyklen. I hvert fald da jeg igen havde fået stoppet mine lunger ned, hvor de hører til. Man har det aldeles fremragende efter sådan en nærdødsoplevelse i S.A.T.S.
Den muligvis gode idé er den, jeg er mest stolt af. Og venter mig mest af. Ved hjælp af min iPhone (nej, jeg får ikke penge for produktplacering i de her tekster) og en side, der hedder GayCities.com faldt jeg over Copenhagen Mermates. Som jeg aldrig havde hørt om. Det har du måske heller ikke. Det er en svømmeklub for bøsser og andet godtfolk i regnbuemiljøet. Svømning, vandpolo og triatlon (apropos nærdødsoplevelser). Det er så svømningen, der trækker for mig. Jeg er jo en halvgammel herre OG notorisk boldmongol.
Nu kan jeg ganske vist godt finde ud af at hoppe i et svømmebassin i forvejen, men det, der virker rigtig tiltalende ved Copenhagen Mermates, er det sociale aspekt. Som nogle af jer ved, så rører jeg ikke sprut mere. Det betyder, at en ret stor del af det traditionelle bøssemiljø ikke har så stor tiltrækningskraft på mig mere. Jo, jeg kan godt sidde på et værtshus og drikke en cola eller en lys øl, men tro mig, folk bliver generelt ikke klogere at høre på, efterhånden som de opbygger en tyvehestes brandert. En samtale i det forum fordrer næsten, at man selv roder rundt i de samme tåger. Så er der hele sauna- og sexscenen. Den nyder jeg med glæde, men det er, som de fleste, der har frekventeret de steder, ikke der, man skal gå hen, hvis det primært er det sociale, man jagter.
Men en svømmeklub, der arrangerer middage, fester og udflugter. En klub for svømmere (og folk der skal lære at svømme) på alle niveauer. Oven i købet en svømmeklub for det lyserøde segment. Det er sgu da genialt. Så skulle der sidde andre end mig derude, som kigger lidt langt og forgæves efter en anden slags samvær, end internettet, saunaerne og barerne kan byde på, så prøv at kigge på hjemmesiden: http://www.mermates.dk/. I hvert fald hvis du bor i nærheden af hovedstaden. Hvis du er til andre sportsgrene end svømning, så prøv at kigge på Pan idræts hjemmeside (http://panidraet.dk), der er sikkert noget for dig og i nærheden af dig.
Jeg har udfyldt indmeldingsformularen og venter i spænding på at blive kontaktet af og møde havdrengene. Måske er mine forventninger skruet for højt op. Men det tror jeg nu ikke. Det viser sig forhåbentlig, at det var en skide god idé. Jeg havde sikkert fået hevet gamle Platon med, han kunne jo som bekendt både lide gode ideer og havdrenge.
torsdag den 14. april 2011
Hvad er barnets navn?
Tja, jeg aner det faktisk ikke, måske Aneliya. Hun så i hvert fald en kende bulgarsk ud. Hvad jeg snakker om? Åh, undskyld. Jeg spoler lige båndet lidt tilbage. Sådan. Vi befinder os en kende tidligere på dagen. Jeg havde været til et jobrelateret møde inde i det centrale København. Da vejret viste sig fra sin allermest charmerende side, valgte jeg at spadsere hjem.
Jeg valgte ruten bag om Hovedbanegården og ned ad Istedgade. Jeg har altid elsket Vesterbro og de skæve eksistenser der. Et lille stykke nede ad gaden render jeg ind i en lille flok piger. En af dem, lad os holde fast i navnet Aneliya, kigger på mig og slynger ordet "sex" ud. Efterfulgt af en stribe underforståede spørgsmålstegn. Hun var ret sød, hende Aneliya. Der var lige den mindre hage ved vores gryende forretningsbekendtskab, at a) jeg er til fyre, og b) hun lignede en, der burde være i skole og terpe tyske verber.
En af mine ledestjerner på det hjemlige firmament, Suzanne Bjerrehus, skrev en gribende klumme i Ekstra-Bladet den anden dag om netop prostitution (http://ekstrabladet.dk/nationen/article1537049.ece). Jeg deler hendes holdninger fuldt ud. Og kom til at tænke på klummen, da jeg stod ansigt til ansigt med den små Aneliya. Hvad er der mon sket i pigens liv, siden hun står så langt hjemmefra og faldbyder sin krop til en halvgammel stodder som mig? Og hvad sker der for de mænd, der takker ja og slæber hende med ned i sexbiografens mørke? Og hvordan sover de svin, der tjener de rigtige penge på hele ulyksaligheden, om natten? Hun var for ung til at være nederst i narkoludernes fødekæde. For en del år siden var det de absolut mest desperate og abstinensramte kvinder, der stod og solgte sig selv i gaden. Nu er det handlede kvinder på en anden måde. Det er måske ikke stoffet (endnu), de arbejder for, men måske deres frihed, deres pas, turen hjem. Jeg aner ikke, om nogen af dem kommer så langt, eller de går helt til bunds før.
Lige så tåbeligt, jeg anser et generelt forbud mod prostitution at være, lige så modbydelig er den type menneskehandel, man støder på midt om dagen i København på en aprildag i 2011, mens vi hælder penge ned i lokummet på kongerøgelse en lille kilometer væk.
Jeg ønsker Aneliya alt det bedste af hele mit hjerte.
Jeg valgte ruten bag om Hovedbanegården og ned ad Istedgade. Jeg har altid elsket Vesterbro og de skæve eksistenser der. Et lille stykke nede ad gaden render jeg ind i en lille flok piger. En af dem, lad os holde fast i navnet Aneliya, kigger på mig og slynger ordet "sex" ud. Efterfulgt af en stribe underforståede spørgsmålstegn. Hun var ret sød, hende Aneliya. Der var lige den mindre hage ved vores gryende forretningsbekendtskab, at a) jeg er til fyre, og b) hun lignede en, der burde være i skole og terpe tyske verber.
En af mine ledestjerner på det hjemlige firmament, Suzanne Bjerrehus, skrev en gribende klumme i Ekstra-Bladet den anden dag om netop prostitution (http://ekstrabladet.dk/nationen/article1537049.ece). Jeg deler hendes holdninger fuldt ud. Og kom til at tænke på klummen, da jeg stod ansigt til ansigt med den små Aneliya. Hvad er der mon sket i pigens liv, siden hun står så langt hjemmefra og faldbyder sin krop til en halvgammel stodder som mig? Og hvad sker der for de mænd, der takker ja og slæber hende med ned i sexbiografens mørke? Og hvordan sover de svin, der tjener de rigtige penge på hele ulyksaligheden, om natten? Hun var for ung til at være nederst i narkoludernes fødekæde. For en del år siden var det de absolut mest desperate og abstinensramte kvinder, der stod og solgte sig selv i gaden. Nu er det handlede kvinder på en anden måde. Det er måske ikke stoffet (endnu), de arbejder for, men måske deres frihed, deres pas, turen hjem. Jeg aner ikke, om nogen af dem kommer så langt, eller de går helt til bunds før.
Lige så tåbeligt, jeg anser et generelt forbud mod prostitution at være, lige så modbydelig er den type menneskehandel, man støder på midt om dagen i København på en aprildag i 2011, mens vi hælder penge ned i lokummet på kongerøgelse en lille kilometer væk.
Jeg ønsker Aneliya alt det bedste af hele mit hjerte.
søndag den 6. marts 2011
Det er blevet forår
Jo, jo. Det er ganske vist. Jeg bringer gode tidender. Foråret er her. Jeg har strengt videnskabeligt bevis for påstanden. Efter nogle måneders kulde og mørke, efter tilsvarende måneder i noget der minder om cølibat, så er solen her. Og erotikken. Det er et stensikkert barometer for mig. Der går forår i knægten. Og hormonerne vågner med et grynt fra vinterhiet.
Men selv den bedste bil skal smøres og have brændstof. Så efter en fredagstur på apoteket, hvor der blev handlet lidt Cialis til lagret, er weekenden gået slag i slag. Eller måske snarere knald i knald.
Selv en røvsyg søndag formiddag kan gøres noget nær fantastisk. Først en tur i svømmehallen, så man kan vågne. Op på Den Skide Hest og ind i Istedgade. Nej sgu! Ikke til en eller anden bulgarsk luder. Men derinde ligger Copenhagen Gay Center. Et af mine og Den Skide Hests faste pitstop.
Man ved, det bliver en god bøssesaunadag, når ekspedienten står i bar overkrop, er voldsomt lækker og oven i købet har charme. Nu var det desværre ikke ham, der var løs i saunaen og baglokalerne. Han skulle jo passe sit job. Men der var heldigvis en god sjat andre lækre mandfolk. Selv en tidlig formiddag. Søndag er i øvrigt nøgendag. Det burde hver dag være. Okay, måske ikke på jobbet. Men i sexklubber. Der er bare noget forkert ved at tage i swingerklub, bøssesauna eller sexklub – og så render folk rundt med tøj på. Det gør de så heldigvis ikke om søndagen i CGC.
Men selv god sex får jo en ende (også god sex i en dejlig ende). Men da det nu var en seriøs lækkermås, der stod i butikken, måtte jeg jo lige motionere kreditkortet lidt. Og sludre med (læs: bage på) ekspedienten.
Det er måske kemi. Og helt sikkert rigtigt. Men god sex giver godt humør. Så jeg dribler rundt og er godt gammeldags søndagsglad. Der blev indkøbt lidt påskeliljer og mad i IRMA på vejen hjem. Og nu overvejer jeg, hvad eftermiddagen skal gå med. Jeg er lidt øm alle mulige sjove steder efter weekendens strabadser, så mon ikke det bliver noget med hygge, computer, Playstation og kaffe. I vilkårlig rækkefølge.
Hvor er det bare dejligt. Altså at det er blevet forår. Nyd det, kære venner :-)
lørdag den 29. januar 2011
Se & Hør outer folk fra Scor.dk
Når jeg sådan kigger mig selv dybt i øjnene i spejlet, så synes jeg ikke, jeg ser en specielt sippet person. Tværtimod. Jeg har set lidt af hvert, gjort lidt af hvert - og har det fint med det. Så jeg plejer ikke at stå forrest i køen, når det handler om moralske opstød. Live and let live, ikke sandt. Hvad voksne folk frivilligt finder ud af under dynen, er deres sag.
Som den kloge læser (har jeg andre) nok har regnet ud, er der bagt op til et "men".
Og lad os så det da. Altså få moralske kvababbelser, MEN...
Jeg fik sgu kaffen galt i halsen, da jeg læste ugens udgave af Se & Hør. Man skal jo følge med i sladderen. Denne uge har de en artikel om en forhenværende TV-kendis, der har en profil på Scor. No biggie, måske. Men de outer ham med navn, og hvad der ligner private sexfotos fra hans profil.
Online-udgaven ligger her, der er ikke de nævnte fotos. Men så ved i, hvad jeg snakker om:
Det overskrider mine grænser for almindelig pli og anstændighed. Mandens profil, der også er afbilledet i bladet, er uden hans navn og uden profilfoto, hvilket turde antyde, at han ikke ønsker at stå frem offentligt, ikke sandt. Alligevel buldrer bladet på med oplysninger om dette og hint.
Nu er de fleste af os på nettets diverse datingsider og sociale sites nok hverken kendte eller specielt interessante for ugebladene, men det giver alligevel stof til eftertanke. I hvert fald for mig. Bladet kan sikkert være totalt ligeglade. De får måske et rap over nallerne på nogle tusinde kroner, men de er sikkert tjent hjem på det øgede bladsalg.
Jeg sidder i hvert fald med en dårlig smag i munden. Og en beslutning om at skifte sladderblad.
Som den kloge læser (har jeg andre) nok har regnet ud, er der bagt op til et "men".
Og lad os så det da. Altså få moralske kvababbelser, MEN...
Jeg fik sgu kaffen galt i halsen, da jeg læste ugens udgave af Se & Hør. Man skal jo følge med i sladderen. Denne uge har de en artikel om en forhenværende TV-kendis, der har en profil på Scor. No biggie, måske. Men de outer ham med navn, og hvad der ligner private sexfotos fra hans profil.
Online-udgaven ligger her, der er ikke de nævnte fotos. Men så ved i, hvad jeg snakker om:
Det overskrider mine grænser for almindelig pli og anstændighed. Mandens profil, der også er afbilledet i bladet, er uden hans navn og uden profilfoto, hvilket turde antyde, at han ikke ønsker at stå frem offentligt, ikke sandt. Alligevel buldrer bladet på med oplysninger om dette og hint.
Nu er de fleste af os på nettets diverse datingsider og sociale sites nok hverken kendte eller specielt interessante for ugebladene, men det giver alligevel stof til eftertanke. I hvert fald for mig. Bladet kan sikkert være totalt ligeglade. De får måske et rap over nallerne på nogle tusinde kroner, men de er sikkert tjent hjem på det øgede bladsalg.
Jeg sidder i hvert fald med en dårlig smag i munden. Og en beslutning om at skifte sladderblad.
mandag den 24. januar 2011
Nu er jeg ikke kun smuk, men også rig!
Endelig skete det! Nu har jeg spillet lotto, tippet og været med i Klasselotteriet i 124 år. Uden nævneværdig fremgang.
Og så rasler appelsinen lige ned i turbanen. Jeg er nu en holden herre. Næsten. Jeg kan i hvert fald se frem til 30% af millioner af dollars. Uden nogle risici. Tænk engang, hvor mange Othellokager, Playstationspil og osterejer jeg kan købe for den slags penge. Men nu må i have mig undskyldt, jeg skal lige printe min opsigelse fra jobbet ud, jeg regner med at moone chefen fra morgenstunden tirsdag.
For godt til at være sandt? Nej da! Jeg fik mailen fra en doktor. Se selv:
"Good day Sir,
I want you to patiently read this offer. I am Dr. Phillip Algor. The Assistant to the Head of Delegation to the World Bank in Europe. I am the link man between the Organization for Petroleum Exporting Countries - OPEC and the petroleum sector in the European countries. I also attend OPEC meetings constantly in Vienna, Austria on the auspices of World Bank. Through the sale of our allocated oil quota in OPEC, I was able to make a large sum of money (millions us dollars), which is currently deposited in a Security company in Europe.
I want you to assist me to claim this money as I cannot claim it directly because I am still a civil servant, and the code of conduct bureau forbids me to acquire such amount of money. It is on this basis that I am contacting you for assistance. If interested, claimed documents with which the fund is deposited will be re processed and changed to reflect you as the new beneficiary so that you will be eligible to collect the fund on my behalf. I will give you 30% of the fund for this assistance, while 60% will be for me and 10% will be for expenses that may be incurred on both sides.
I am aware of the international monitoring of all large-scale financial movements after the September 11Th 2001 terrorist attack on America and to avoid any state of financial investigation I will provide a classified clearance paper from the relevant body which will exonerate the money from either drug, money laundered or terrorist related proceeds. Note that this information is also open for scrutiny and I also assure you that there is no risk attached in this transaction.
Please if interested, send me mail direct on my private mail address: XXXXXXXXXX@yahoo.co.uk and provide me with your private telephone and fax numbers for easier communication.
Best Regard.
Dr. Phillip Algor."
Og så rasler appelsinen lige ned i turbanen. Jeg er nu en holden herre. Næsten. Jeg kan i hvert fald se frem til 30% af millioner af dollars. Uden nogle risici. Tænk engang, hvor mange Othellokager, Playstationspil og osterejer jeg kan købe for den slags penge. Men nu må i have mig undskyldt, jeg skal lige printe min opsigelse fra jobbet ud, jeg regner med at moone chefen fra morgenstunden tirsdag.
For godt til at være sandt? Nej da! Jeg fik mailen fra en doktor. Se selv:
"Good day Sir,
I want you to patiently read this offer. I am Dr. Phillip Algor. The Assistant to the Head of Delegation to the World Bank in Europe. I am the link man between the Organization for Petroleum Exporting Countries - OPEC and the petroleum sector in the European countries. I also attend OPEC meetings constantly in Vienna, Austria on the auspices of World Bank. Through the sale of our allocated oil quota in OPEC, I was able to make a large sum of money (millions us dollars), which is currently deposited in a Security company in Europe.
I want you to assist me to claim this money as I cannot claim it directly because I am still a civil servant, and the code of conduct bureau forbids me to acquire such amount of money. It is on this basis that I am contacting you for assistance. If interested, claimed documents with which the fund is deposited will be re processed and changed to reflect you as the new beneficiary so that you will be eligible to collect the fund on my behalf. I will give you 30% of the fund for this assistance, while 60% will be for me and 10% will be for expenses that may be incurred on both sides.
I am aware of the international monitoring of all large-scale financial movements after the September 11Th 2001 terrorist attack on America and to avoid any state of financial investigation I will provide a classified clearance paper from the relevant body which will exonerate the money from either drug, money laundered or terrorist related proceeds. Note that this information is also open for scrutiny and I also assure you that there is no risk attached in this transaction.
Please if interested, send me mail direct on my private mail address: XXXXXXXXXX@yahoo.co.uk and provide me with your private telephone and fax numbers for easier communication.
Best Regard.
Dr. Phillip Algor."
lørdag den 15. januar 2011
Kære Bill
Vi har været igennem meget, os to. Er det virkelig snart 20 år, vi har gået hånd i hånd? Utroligt. Vi har grinet, vi har grædt. Okay, det er mest mig, der har grædt. Der har været de utroligste hysteriske anfald. Nedture. Opture. Du har gjort mit liv utroligt interessant.
I alle forhold er der kriser. Det har der også været i vores. Jeg har været dig utro. Ja, jeg indrømmer det. Jeg håber ikke, du tager mig det alt for ilde op. Jeg havde en kort flirt med en tøjte fra IBM, der hed OS/2 Warp. Hun var ung og smuk, men blomstrede alt for hurtigt af. Som den store mand, du er, stod du klar med åbne arme for at byde mig velkommen tilbage. Uden onde følelser. Tror jeg da. Der var godt nok alle de uforklarlige nedbrud i programmer og styresystem. Vidste du besked om min affære? Var det din straf? Og så var der Vista. En plage af næsten bibelske dimensioner. Der viste du dig i din gammel-testamentelige figur. Hård og straffende.
Men jeg har alligevel altid haft et blødt punkt i mit hjerte for dig. Du var min guru, min proto-nørd. Jeg elsker din humor. Man kunne altid regne med, at den nyeste og mest hypede udgave af din vinduesudstilling viste sig at mangle en hel masse. Når du så havde fået mig til at købe diverse ekstrapakker (jeg får stadig grineflip over Windows 95 Plus-pakken), og programmet stadig ikke helt kørte som smurt, så stod du klar i det fjerne som forår efter vinter med næste udgave. Jeg kommer til at savne at bruge mine sparepenge på dine altid smukke og velindpakkede programpakker.
Ja, du forstår mig rigtigt. Jeg vil ikke mere. Vi er altså kørt fast i vores forhold, Bill. Vi har prøvet, det ved gud vi har. Du gav mig Plug and Pray, det glemmer jeg dig ikke for. Okay, det virkede ikke de første 5-10 år, men al begyndelse er som bekendt svær.
Jeg er dig ikke værdig. Jeg har haft andre sidespring. Bare korte affærer med tøser, du ikke regner for noget. En finsk skønhed, jeg mødte i en sauna (hvor der godt nok ellers kun var mænd), fordrejede hovedet på mig. Første gang jeg mødte hende, var hun en umådeligt krævende elskerinde. Intet var godt nok. Alt krævede blod, sved og tårer. Jamen, Bill, du havde klasket dig på lårene af grin. Plug and Pray var latex og glidecreme til sammeligning. Så jeg mistede den berømte loving feeling. Men du ved måske, hvordan det er. Gammel kærlighed dør ikke, den ruster blot. Og jeg mødte finnen igen. Nu havde hun vokset sig stor og stærk. Hun havde endog antaget forskellige masker med eksotiske navne. Men hendes smukke sjæl var den samme, som jeg lærte at elske. Du vil ikke kunne forstå hende, hun kræver ingen penge, hun er baseret på åbenhed, samarbejde og fællesskab. Ja, ikke sandt, det er komplet vanvittigt. Ingen bekostelige opdateringer eller nye udgaver, der flår pengene op ad lommerne. De er tossede, de finner.
Jeg kunne ikke få mig selv til bare at gå, sådan uden en forklaring. Derfor har jeg lagt denne besked på dit skrivebord, Bill. Med mindre din computer går ned, skal genstartes uden logisk årsag, bliver angrebet af virus eller på anden måde bryder sammen, så håber jeg, du ser disse ord. Jeg vil ønske dig god vind fremover. Jeg er sikker på, du og dit gamle firma nok skal finde på nye måder at monopolisere mit hjerte på. Men jeg håber, det varer længe. Måske er tiden løbet fra dig, Bill. Måske er det en anden verden, der vinker forude i cyberspace. Det er vi i hvert fald nogle stykker, der kæmper for. Men jeg forlader dig ikke med had og bitterhed i sjælen. Du har holdt min krop ved lige. Uden dig havde mit blodtryk helt sikkert været lavere. Men jeg er ikke helt ung længere. Så min finske kærlighed er bedre for mig. Det håber jeg, du vil have forståelse for.
Pas på dig selv, Bill. Det har været en spændende rejse. Som vi nu fortsætter af hver vores veje. So long, Bill. It has been... an experience.
De kærligste hilsner
fra
Prinsen.
I alle forhold er der kriser. Det har der også været i vores. Jeg har været dig utro. Ja, jeg indrømmer det. Jeg håber ikke, du tager mig det alt for ilde op. Jeg havde en kort flirt med en tøjte fra IBM, der hed OS/2 Warp. Hun var ung og smuk, men blomstrede alt for hurtigt af. Som den store mand, du er, stod du klar med åbne arme for at byde mig velkommen tilbage. Uden onde følelser. Tror jeg da. Der var godt nok alle de uforklarlige nedbrud i programmer og styresystem. Vidste du besked om min affære? Var det din straf? Og så var der Vista. En plage af næsten bibelske dimensioner. Der viste du dig i din gammel-testamentelige figur. Hård og straffende.
Men jeg har alligevel altid haft et blødt punkt i mit hjerte for dig. Du var min guru, min proto-nørd. Jeg elsker din humor. Man kunne altid regne med, at den nyeste og mest hypede udgave af din vinduesudstilling viste sig at mangle en hel masse. Når du så havde fået mig til at købe diverse ekstrapakker (jeg får stadig grineflip over Windows 95 Plus-pakken), og programmet stadig ikke helt kørte som smurt, så stod du klar i det fjerne som forår efter vinter med næste udgave. Jeg kommer til at savne at bruge mine sparepenge på dine altid smukke og velindpakkede programpakker.
Ja, du forstår mig rigtigt. Jeg vil ikke mere. Vi er altså kørt fast i vores forhold, Bill. Vi har prøvet, det ved gud vi har. Du gav mig Plug and Pray, det glemmer jeg dig ikke for. Okay, det virkede ikke de første 5-10 år, men al begyndelse er som bekendt svær.
Jeg er dig ikke værdig. Jeg har haft andre sidespring. Bare korte affærer med tøser, du ikke regner for noget. En finsk skønhed, jeg mødte i en sauna (hvor der godt nok ellers kun var mænd), fordrejede hovedet på mig. Første gang jeg mødte hende, var hun en umådeligt krævende elskerinde. Intet var godt nok. Alt krævede blod, sved og tårer. Jamen, Bill, du havde klasket dig på lårene af grin. Plug and Pray var latex og glidecreme til sammeligning. Så jeg mistede den berømte loving feeling. Men du ved måske, hvordan det er. Gammel kærlighed dør ikke, den ruster blot. Og jeg mødte finnen igen. Nu havde hun vokset sig stor og stærk. Hun havde endog antaget forskellige masker med eksotiske navne. Men hendes smukke sjæl var den samme, som jeg lærte at elske. Du vil ikke kunne forstå hende, hun kræver ingen penge, hun er baseret på åbenhed, samarbejde og fællesskab. Ja, ikke sandt, det er komplet vanvittigt. Ingen bekostelige opdateringer eller nye udgaver, der flår pengene op ad lommerne. De er tossede, de finner.
Jeg kunne ikke få mig selv til bare at gå, sådan uden en forklaring. Derfor har jeg lagt denne besked på dit skrivebord, Bill. Med mindre din computer går ned, skal genstartes uden logisk årsag, bliver angrebet af virus eller på anden måde bryder sammen, så håber jeg, du ser disse ord. Jeg vil ønske dig god vind fremover. Jeg er sikker på, du og dit gamle firma nok skal finde på nye måder at monopolisere mit hjerte på. Men jeg håber, det varer længe. Måske er tiden løbet fra dig, Bill. Måske er det en anden verden, der vinker forude i cyberspace. Det er vi i hvert fald nogle stykker, der kæmper for. Men jeg forlader dig ikke med had og bitterhed i sjælen. Du har holdt min krop ved lige. Uden dig havde mit blodtryk helt sikkert været lavere. Men jeg er ikke helt ung længere. Så min finske kærlighed er bedre for mig. Det håber jeg, du vil have forståelse for.
Pas på dig selv, Bill. Det har været en spændende rejse. Som vi nu fortsætter af hver vores veje. So long, Bill. It has been... an experience.
De kærligste hilsner
fra
Prinsen.
Abonner på:
Opslag (Atom)


