Fællesmøde...

Pyha! Det holdt hårdt, men efter et dramatisk fællesmøde, der varede til ud på de små timer, blev det enstemmigt (med stemmerne en mod nul) vedtaget. Jeg opretter et galleri på min profil på Boyfriend til mine piercingfotos. Det er faktisk allerede sket. Ingen skal komme og sige, at Prinsen ikke rider samme dag, han sadler.

Argumenterne for og imod på mødet var mange og i al beskedenhed glimrende. Jeg har normalt den politik, at jeg ikke gider at have pikfotos på min profil. Ikke fordi jeg er snerpet, det vil de fleste af vennerne i hvert fald kunne skrive under på, jeg ikke er. Pikfotos keder mig bare lidt. Især hvis der kun er pikfotos. Derudover er der også signalværdien i at have pikfotos. Jeg søger netop ikke kun sex. Så vil det ikke være for pornoagtigt (og kedeligt) at inkludere fotos af min seneste piercing, Prins Albert'en?

Nja. Jeg nåede frem til, at jeg i (krops)kunstens navn godt kunne leve med det. Om folk så spiller pik (eller violin) til de billeder, betyder ikke en flyvende lama. Men jeg håber selvfølgelig også, at der drysser en enkelt eller to forbi galleriet, fordi de er interesserede i eller måske oven i købet kan lide piercinger. Hvis du er en af sidstnævnte, så skriv en hilsen i gæstebogen eller send mig en mail. Det ville lune. Er du en af de førstnævnte, altså dem med pik eller violin, så fred være med det også.

Ellers er der ikke de store ting at melde om herfra. Natten forløb fint. Jeg var lidt spændt på, hvordan piercingen ville reagere på de erektioner, der altid kommer i drømmeland. Af samme grund havde jeg bevæbnet mig med et af de i går omtalte indkøbte bind. Og det viste sig at være klogt nok. Men stadig intet dramatisk. Den største gene var faktisk underboen, der efter landskampen (tillykke til os i øvrigt) partout skulle høre tårnhøj technomusik i et par timer. Det kan godt blive en kende ensformigt at høre på sådan en tæppebanker-bas, når man egentlig hellere ville sove. Nå, det blev ikke så slemt, at jeg hankede op i Albert for at gå ned og klage. Det sker heldigvis meget sjældent, at det unge par buldrer - og det var jo lørdag aften.

I dag skal jeg over at stemme. Naturligvis. Den normale fitnesstræning er aflyst. Prinsen sydpå kræver ro. Senere skal jeg have læst Don Winslows "The Power of the Dog" færdig. Har du aldrig læst Winslow, så skynd dig på biblioteket eller i bogladen. Han er aldeles fremragende. Start fx med "Isle of Joy". Den er ikke så lang, som den jeg læser nu, men også helt forrygende. På omslaget skriver Ian Rankin (kendt krimi-forfatter) noget i retning af: "So good you almost want to keep him to yourself". Ja, ja, tænkte jeg. Det sædvanlige reklame-øregas. Men denne her gang er det den skinbarlige sandhed. Jeg er bare så ualmindeligt rar, at jeg ikke kunne drømme om at holde ham for mig selv .

Kan i have en god valg-søndag.
Pas på jer selv, det bissende stemmekvæg og hinanden
Kram fra
Prinsen med det nye galleri