Homo? Så skal du dø!

Julen står som bekendt for døren. Jovist. Er du i tvivl, så kig blot i dit nærmeste pengeinstitut eller varehus, årets julekalender er i handlen. Eller rettere ulandskalender, som den blev omdøbt til i de lilla, fodformede 1970'ere. Det affødte i øvrigt mit første læserbrev i en ganske ung alder, jeg var harmdirrende over det forræderi mod vor gamle jul, som jeg i min grønne ungdom følte denne omdøbning stod for. Det er, som man siger, en helt anden historie.

I år støtter Danmarks Radio børn i Indonesien. Hatten af for det. I tidligere år har den gennem Danida støttet afrikanske børn. Også det er glædeligt. Jeg er selv fadder for et barn i den tredje verden. Man må jo forsøge at gøre, hvad man kan, ikke sandt.

Men jeg bliver eddersplintrende rasende, skuffet og helt igennem i ikke-julehumør, når jeg så læser om nogle af de lande, jeg og andre store eller små børn har støttet i løbet af årene. Lige nu og her tænker jeg på Uganda. Et land, som Danmark har haft som en yndling i vores bistandsarbejde. Men kæden er åbenbart hoppet helt af dernede.

I dagens aviser (1) kan man læse, at Ugandas parlament er ved at få en lov igennem, der i yderste konsekvens kan resultere i dødsstraf for kærlighed. Hvis objektet for din kærlighed vel at mærke er af samme køn som dig selv. Jeg antager, at de fleste retskafne mennesker kan se det umenneskelige og middelalderlige i en sådan lov. Sagen bliver ikke mindre speget af, at amerikanske, kristne foreninger har været med til at røre i gryden (2). Den katolske kirke hjælper helt sikkert heller ikke. Forhåbentlig resulterer det hele i en iskold skulder fra den øvrige verden, skulle den lov - gud forbyde det - blive vedtaget eller endnu værre: håndhævet.

Men jeg sidder tilbage med en undren. Stiller vi - i bred forstand - ingen krav til de lande, vi yder bistand til? Er det bare udbetaling ved kasse 1? Og kan nyheder som den her omtalte ikke medføre ændringer i praksis på området? Dilemmaet er naturligvis åbenlyst: skal man vælge at straffe nødlidende børn for deres amoralske og uetiske politikeres handlinger? Omvendt er det vanskeligt at se en fortsat bistand som andet end en blåstempling på et eller andet plan af den siddende regering og dennes love.

Der er naturligvis en masse aspekter af en sag som denne. De fleste rækker langt ud over, hvad jeg kan eller vil behandle i en blog som den her. Dybest set råber jeg op. Og håber på, at et ramaskrig vil lyde over den ganske verden. Julen er en kristen fest. Vi fejrer håbets fødsel. Vi fejrer guds kærlighed til os mennesker. Eller rettere, det gør de mennesker, der tror. Det er smukt. Men det er den samme religion, der bruges som motiv til at dræbe på grund af kærlighed.

Jeg tøffer nok ned og køber årets julekalender (jeg insisterer stadig på at kalde den det). Også i år. Og vælger at fejre julens kærlighedsbudskab på min egen ikke-religiøse vis. Men jeg håber, at alle medlemmer af Ugandas parlament får udelukkende bløde pakker med sokker i år. Hullede sokker. Som deres moral.

Glædelig forjul.

1)http://ekstrabladet.dk/nyheder/krigogkatastrofer/article1242053.ece
2)http://mchangama.blogs.berlingske.dk/2010/04/29/ugandas-korstog-mod-homoseksuelle/