mandag den 4. oktober 2010
Hizb ut-Tahrir
Jeg hørte det her citat i morges med et halvt øre og måtte lige hjem efter arbejde og tjekke, om jeg nu også havde hørt rigtigt. Det havde jeg desværre. I kan selv lytte med på videoen, jeg linker til ovenfor.
En ting er, at det er noget ævl. Det er så meget fra den kant. Ingen forlanger, at noget menneske skal give slip på sine værdier, muslimske eller andre. Heller ikke for at være en del af arbejdsmarkedet. Men det mindste, man kan forlange, er tolerance. Fra BEGGE sider.
Ingen relationer, sociale eller arbejdsmæssige, fungerer uden en gensidig respekt, accept og tolerance. Og det er her filmen knækker for mig i forhold til foreninger som Hizb ut-Tahrir. Folk må tilbede deres venstre gummistøvle for min skyld. Man skal blot ikke forlange det samme af mig. Der er noget dybt paradoksalt i, at et samfund som vores - med de friheder og rettigheder, vi har opnået, skal bruges som talerstol for en forening, der helst så selv samme samfundsform omstyrtet den dag i morgen.
De skal have lov at ytre sig. Men ikke stå uimodsagt. Hatten af for de mennesker, der mødte op og protesterede ved foreningens stormøde i Bella Centret.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Du kommenterer ikke rigtig på hvorfor udtalelsen er 'nogen ævl' - som du selv beskriver det.
SvarSletDin kommentar virker desuden lidt modsætningsfyldt.
Hvis du mener at der bør være gensidig respekt, accept og tolerance over for alle holdninger, selv de som tilbeder deres venstre gummistøvle, hvad er så problemet med at muslimer bidrager til samfundet og herunder arbejdsmarkedet samtidig med at de bibeholder deres islamiske værdier?
Hej anonyme læser og kommentator. Velkommen til min lille blog her.
SvarSletDu stiller et par spørgsmål, som jeg gerne vil forsøge at svare på:
Jeg forsøgte ellers netop at uddybe, hvorfor jeg synes, det citerede er noget ævl. Jeg skal gerne prøve det fra en anden vinkel. Problemet er, at talsmanden åbenbart tager sit udgangspunkt i den grundtese, at muslimer er en anden type mennesker end ikke-muslimer. Og at muslimske værdier er uforenelige med det danske samfunds. Det ligger måske i hele foreningens livssyn og grundindstilling. Men det er i mine øjne noget eklatant ævl. Mennesker er mennesker. Uanset religion, kultur, køn, seksualitet eller hudfarve.
Jeg er fuldt ud klar over, at fordomme findes. At der er barrierer at overvinde. Jeg er selv bøsse, så lige det aspekt af tilværelsen har jeg i den grad inde på min egen krop.
Jeg har selv haft kolleger fra mange kulturer og verdensdele. Uden problemer. Jeg synes personligt, det er fremragende, hvis muslimer bidrager til samfundet og arbejdsmarkedet. Det er lige så fremragende, at de bibeholder deres islamiske værdier.
Men. Og der er jo altid et men. Døren svinger begge veje. Hvis det danske samfund viser de islamiske værdier respekt, så er det mig en selvfølge, at den gestus gengældes fra den anden side.
Det vil sige en accept af og respekt for de værdier, der hersker i det danske samfund: Det vil sige demokrati. Ytringsfrihed. Religionsfrihed. Respekt for minoriteter. Frihed til ikke at dele eller leve efter de værdier, som muslimer måske ønsker at praktisere. Det er en stor verden. Et stort land. Der er plads til os alle. Jeg pådutter ikke andre min livsstil og ønsker heller ikke selv at blive påduttet andres.
Fundamentalister - og det være sig kristne, jøder eller muslimer - ser alt i sort/ hvidt. Dem/ os. Den rette vej/ fortabelsen. Jeg har aldrig delt eller brudt mig om det verdenssyn. Og forbeholder mig retten til at bekæmpe det med de mig til rådighed stående midler, små som de er: venlighed, åbenhed, oplysning og tolerance.
Hvis talsmanden ville sine tilhængere det godt, burde han opfordre dem til at bruge deres energi på at overvinde de praktiske problemer, der kan stå i vejen for at få et job: sproget, uddannelse og forståelse af kulturen. Det behøver intet menneske at afgive noget af sig selv for at lære. En positiv talsmand ville tale om at være rollemodeller. At gå foran i at nedbryde fordomme og barrierer. Og ikke tale barrierer op eller skabe modsætninger, hvor ingen behøver at være.
Hej igen 'Ppdsh'.
SvarSletJeg takker for din uddybning men der er dog en ting i forhold til mit spørgsmål som jeg stadig står uforstående over for og derfor kunne jeg godt tænke mig at spørge igen.
Du starter med at citere Chadi Freigeh for at sige:
"Problemet er ikke, om de kan bidrage til arbejdsmarkedet. Problemet er blot, at man ønsker for muslimer - mand såvel som kvinde - at de skal give slip på muslimske værdier for at tage del i arbejdsmarkedet," siger Chadi Freigeh, talsmand for Hizb ut-Tahrir, til TV 2."
Og i din seneste kommentar skriver du:
"Jeg synes personligt, det er fremragende, hvis muslimer bidrager til samfundet og arbejdsmarkedet. Det er lige så fremragende, at de bibeholder deres islamiske værdier."
Så er i jo, i modsætning til politikerne, enige om at muslimerne bør deltage i samfundet mens de bibeholder deres islamiske værdier.
Derfor er i, ihvertfald på dette punkt, fuldstændig enige. Derfor står jeg stadig uforstående over for hvorfor du mener at netop det citat du citerede ham for er noget ævl.
Som jeg ser det, så drejer jeres uenighed sig mere om hvad 'islamiske værdier' er.
Altså om demokratiet og frihederne er en del af de islamiske værdier eller ej.
Din kommentar leder mig også til andre spørgsmål:
Hvad er problemet ved at en muslim deltager i samfundet via at lære dets sprog, tage en uddannelse, få sig et arbejde og have et venskabeligt forhold til sine medborgere mens han ikke går ind for demokratiet?
Og i denne sammenhæng vil jeg påpege, Hizb ut tahrir mener ikke at man skal tvinge folk væk fra demokratiet, eller at man skal omvælte det danske samfund og påtvinge et andet styre. De mener at man sagtens kan fungere som en borger i samfundet samtidig med at man filosofisk set ikke går ind for demokratiet. Og man kan ligeledes debatere disse emner samtidig med at man taler dansk og har et arbejde.
Sidste spørgsmål (for denne gang :-)). Du skriver: "Frihed til ikke at dele eller leve efter de værdier, som muslimer måske ønsker at praktisere"
Her indrømmer du jo at der er forskel på de danske værdier og de islamiske værdier, ik?
Og gælder det også den anden vej? Har muslimer frihed til at leve i Danmark uden at de skal påduttes at være demokrater?