I dag var jeg så, som jeg plejer hver weekend, ovre i fitnesscentret og svede. Det er balsam for krop og sjæl. Nogen gange er det kondicyklen eller stairmasteren, der står for skud, andre gange er det de forskellige maskiner, der bearbejder de forskellige muskelgrupper. For nogle år siden ville jeg have forsvoret, at jeg gik i fitnesscenter. Jeg havde masser - og jeg mener masser - af fordomme omkring de steder og deres brugere. Heldigvis tog jeg også fejl på det punkt. Man lever og lærer, ikke sandt?
Nå. Det, jeg på min sædvanlige over åen efter vand-måde vil frem til, er, at jeg plejer at indkøbe et stk. søndagsavis, når jeg har trænet. Det er så hyggeligt at sidde med en avis til formiddagskaffen. Jeg handler min avis i den kiosk, der ligger tættest på fitnesscentret. Jeg vil ikke hænge nogen ud, så i får ikke navn eller sted.
Men manden, der står i den kiosk, er uden sidestykke den sureste stodder, jeg er stødt på i en forretning. Og den mindst servicemindede. Jeg tænker tit tilbage på mine år i mesterlære i Skjold Burne ude i Vangede. Min chef havde skudt mig og skyllet resterne af mig ud i lokummet, hvis jeg havde behandlet kunderne, som min ven i søndagskiosken gør. Han lyser langt væk af: "Det hele - og især kunderne - rager mig en brandskid". Jeg har overvejet at forære ham en "Fuck Off" t-shirt i Ramadan-gave (hvis der er noget, der hedder sådan).
Jeg kunne selvfølgelig bare købe min avis et andet sted. Men nu er der gået lidt sport i at opleve ham. Jeg har fundet min helt egen Basil Fawlty, hvis i husker den koleriske indehaver fra "Halløj på badehotellet". Ham her er så ikke specielt kolerisk, nærmere apatisk. Jeg kan fx ikke forstille mig, at beroligende medicin ville have nogen påviselig effekt på ham...
Jeg har ofte undret mig over, hvorfor pokker han har det job, han har, hvis han virkelig hader det så meget, som det ser ud til. Er der en eller anden dommer, der har idømt ham "15 års fængsel uden prøvetid i en kiosk med søndagsåbent"? Man skulle tro det. Et eller andet sted er det også lidt trist. Jeg har lidt ondt af ham. Han minder mig om en ung kinesisk fyr, jeg gik i gymnasiet med. Kineseren blev pillet ud af skolen, da hans far blev syg. I stedet blev han plantet ved frituregryderne i den lokale grillbar. Og det var der ingen diskussion om. Sådan var DET bare. På samme måde, da han fik en kone. Og her er det helt bogstaveligt. Han blev præsenteret for en pige fra Kina: "Goddag, her er din kone". Svært at sætte sig ind i. Ikke?
Måske er det noget af det samme med hr. Fawlty. "Goddag, her er din kiosk. Livet, som du kendte det, er slut. Nu er din fornemste opgave at lange aviser, bajere og smøger over disken til blegfede, småracistiske danskere. Have fun and enjoy the rest of your life!".
Måske er det ikke så underligt, at stodderen er lidt livstræt....
Kan i nu passe på jer selv, jeres kioskmænd og hinanden.
Hav en fortryllende søndag.
Knus, kys og alt det der
fra
Prinsen med søndagsavisen
Ingen kommentarer:
Send en kommentar