Gammelt lort... eller?

I en kultur og et miljø, hvor alder spiller en til tider latterlig stor rolle, sker det, at jeg tager mig selv i at standse op og filosofere lidt. Nogle gange er det noget helt konkret, der afstedkommer de tanker. Således også i dag.

Vi har mange pudsige mundheld eller udtryk. Noget "gammelt lort" er et af dem. Men er ting nu også pr. definition noget lort, fordi de er gamle? Ikke-nikke-nej er mit svar.

For små tre år siden købte jeg mig en receiver og et par højttalere i en større dansk kæde af forretninger. Mærket og navnet på forretningen kan være lige meget, lad os nøjes med at sige, at det ikke var et af de kendte eller dyre mærker af stereoanlæg. Men prisen var god, og jeg væltede mig (heller) ikke i penge på det tidspunkt. For et par dage siden gik der så kuk i maskineriet. Højre side opgav ævred totalt. Nu er jeg selv venstreorienteret, men det behøver ikke nødvendigvis at afspejle sig i måden, mit stereoanlæg spiller på. Selvfølgelig er garantien udløbet, og jeg har ikke lige luft i budgettet til en større udskrivning på stereo-fronten lige nu.

Så jeg gik i kælderen. Helt bogstaveligt. I 1991 købte jeg mig en Pioneer A-858 forstærker. Jeg slæbte den hjem fra Vesterbrogade til min bopæl. Den vejer et ondt år, så jeg var nær omkommet af den tur. Men den har spillet upåklageligt lige siden. Der må sidde nogle motherfuckere af transformere i den, den har i hvert fald et par højttaleres liv på samvittigheden fra mine yngre dage med fester, hvor der skulle spilles højt-højt-højt.

De sidste små tre år har dyret så været på aftægt i kælderen. Jeg nænnede ikke at smide den ud. Bortset fra et par kosmetiske detaljer fejler den jo ikke noget. Bevarres, der er ikke digitale indgange, fjernbetjening eller andet nymodens pjat. Men spille kan den, i den grad.

Der er så ingen radio i den. Men jeg har sådan en mini DAB-radio, jeg har tilsluttet, så jeg kan høre favoritstationerne alligevel. Med andre ord: jeg spiller i begge sider igen.

Længe leve det gamle lort! Nu kører den på snart 20. år. Den nye med alle de fancy funktioner kunne ikke klare tre. Måske skulle man ikke være så forhippet på, at alt nyt (ungt) er lig med godt. I hvert fald ikke altid....

Så stiftede jeg også lige bekendtskab med Murphys 15. lov. Det er den, der siger, at når man mangler et bestemt kabel til sit steroanlæg, så har man 37 andre, men ikke lige netop det, man skal bruge. Livet er underfundigt, ikke? Nå, FONA klarede den side af sagen. Så for den samlede udskrivning af 50 kroner er jeg stereo-kørende igen. Ikke så dårligt.

Kan i nu nyde det gode vejr, pas på jer selv og hinanden derude.
Knus fra
Prins Pioneer