søndag den 29. maj 2011

Homo forvirrius

Nix. Det har ikke en bønne med bøsser at gøre. Tag dig nu sammen, jeg kan altså godt skrive om andet end MGP og løse håndled *G*. Det er fin latin. Sådan da. Homo sapiens betyder det tænkende menneske eller det vidende menneske. Forvirrius er ægte skraldespansk og betyder: forvirret. Eller ukoncentreret.

For det er det, vi er ved at udvikle os til. Måske. De lærde strides. Jeg læste en artikel for noget tid siden, men da jeg er temmelig ukoncentreret, har jeg ikke fået skrevet om den før nu. Læs selv HER, hvis du vil lege med:

Hvis du ikke kan fokusere på så megen tekst, adskiller du dig ikke fra mange af nutidens gymnasieelever. Jeg hørte forleden en underviser i dansk fra et gymnasium. Hun havde opgivet at give de unge mennesker længere tekster med hjem som lektier. For ikke at tale om bøger. Hun læste i stedet op. Jep, I kid you not. Hun læste højt. Hvorfor? Fordi eleverne ikke kunne samle sig om længere tekster, der krævede fordybelse og koncentration.

Det er sgu da en kende skræmmende. Her kunne jeg kaste mig ud i min Muppet Show-sketch sammen med de to andre gamle nisser i logen. De unge mennesker. tsk tsk. Men. Jeg kan mærke det samme selv. Og guderne skal vide, at jeg ikke er ung.

Artiklen, som jeg henviste til før (du har sikkert glemt den pga. manglende koncentration, men da jeg er en skide flink fyr, hjælper jeg lige med at minde om den), taler om at internettet ændrer vores hjerner. Altså ikke sådan at vi pludselig bliver til æggehoveder alle sammen. Men nettet - og alle de andre moderne uhyrligheder - er med til at bortlede vores opmærksomhed konstant. Vi vænner os til at lagre oplysninger i korttidshukommelsen. Paratviden - altså viden, der er lagret på den lidt mere langtidsholdbare harddisk oppe i hovedet - bliver mindre og mindre påkrævet. Hvorfor? Fordi vi da lynhurtigt lige kan google, hvem der var konge af Danmark i sekstenhundredegrønlangkål. Og det er vel ikke så skidt?

Næ. Men jeg sidder her og tænker (i det omfang jeg kan bevare fokus på det): Uden en vis mængde af paratviden, hvordan er vi så i stand til at behandle alle de oplysninger, der ligger lige for enden af vores tastatur, på en ordentlig måde? Æder vi alt fra nettet råt? Bare rolig, jeg har ikke svaret. Men det er da værd at filosofere over.

Jeg har imidlertid et helt eminent svar på problemet med manglende fokus. Hvis du - ja, dig - ikke kan fokusere. Hvis du har svært ved at få ro på. Hvis du ikke kan sove om natten. Så SLUK FOR LORTET. Det er så her de yngre mennesker i min omgangskreds bryder ud i paniksved. For hvad hvis der nu lige tikker en vigtig sms ind? Eller ham den lækre er online på MSN? Eller tøserne er ved at bage en rævekage på Facebook? Her er der for alvor tale om en generationsting, tror jeg. Jeg er fra tiden med drejeskivetelefon (note til folk under fyrre: man stak fingren ned i en skive og drejede rundt for at opnå telefonisk forbindelse med en anden person). Jeg er ikke vokset op med at skulle stå standby hele tiden. Være online. Det pisser mig faktisk en del af, når folk forventer, at man skal være det. Men jeg er ikke mere hellig, end jeg godt kan mærke suget. Så når jeg virkelig vil forkæle mig selv med en god læseoplevelse, så slukker jeg computeren, sætter mobilen på lydløs, stopper den ned i etuiet og lægger den et sted, hvor jeg skal rejse mig for at bruge den. Først da er der ro. Ellers skal jeg liiiiige tjekke et eller andet totalt ligegyldigt. Og det skræmmer mig. Jeg kæmper imod. Men jeg kan godt mærke, at det er svært. Og ikke bliver nemmere. Min iPhone var i hvert fald ikke en hjælp. Jeg elsker den, men den er et tveægget sværd.

Så jo. Jeg tror på artiklen. Internettet - og så videre - gør et eller andet ved os og vores hjerner. Spørgsmålet er, om vi vil være slaver af mekanikken eller lærer at beherske den på nye måder. Jeg er optimistisk nok til at tro på det sidste. Men indlæring og undervisning vil sikkert i fremtiden skulle ske på nogle helt nye måder.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar