Plader og pladder

Jeg snakkede med en kollega om alt det her med streamingtjenester, digitale downloads og ophavsret. De nye tjenester som Spotify (og alle de andre lignende kloner), hvor man for et vist beløb eller som en del af et abonnement får adgang til en verden af musik, er det første effektive og fornuftige tiltag, jeg har set, hvis kunsterne skal have noget ud af at udgive musik. Det samme mht. film og serier (Netflix, HBO etc.).

Da jeg var ung (lige omkring sidste istid) kørte slagsmålet om ulovlig kopiering også. Jeg har i min pladesamling indtil flere albums med disse inderlommer. Før det blev så avanceret, at man rent faktisk kunne tilslutte en kassettebåndoptager til en pladespiller, sad jeg med mine forældres spolebåndoptager med en mikrofon og optog musik (i mono) fra svensk radio.

Det handler om udbud og efterspørgsel. Med de nye streamingtjenester er udbudet endelig gjort tilgængeligt, nemt OG lovligt. Men hvis alternativet står mellem at betale 150 kroner for download af et album (hvilket i sig selv er gustent) og lige klikke ind på en eller anden lyssky side, så kan jeg godt forstå, at musikindustrien og pladebutikkerne har haft svære tider.

Skræmmekampagner virker ikke. Tekniske tiltag er altid mindst et skridt efter piraterne. Løsningen er at tilbyde noget, hvor folk ikke føler sig røvrendt og samtidig får det ønskede udvalg. Det er lidt sjovt og ganske paradoksalt, at netop internettet, der i den grad har været ophavsrettighedsadvokaternes prügelknabe, har leveret såvel giften som modgiften.

Vinyl

Som et udslag af min høje, høje alder har jeg med jævne mellemrum taget mig selv i at savne de der underlige runde, sorte skiver, der ved at blive kildet med en nål kan frembringe lyd. Mine egne vinyler er i eksil i kælderen. Jeg har godt nok en gammel pladespiller, men den kan ikke snakke sammen med min forstærker uden nye investeringer i pickup-forstærker. Jeg har skelet lidt til de der billige USB-pladespillere, hvor man kan overføre musik til sin computer, men aldrig rigtigt set logikken. Jeg mener, charmen ved vinyl er da netop at sidde og fedte med den fysiske skive, høre nålen ramme rillen og sidde og læse et cover, der ikke kræver lup at tyde.

Indtil nu har jeg styret mig. Igen, det er nok en slags aldersabstinenser midt i en Spotify-æra at savne de skiver.

Men så fik jeg et nyhedsbrev fra den tidligere forsanger i Marillion, Fish. Hans seneste album, som jeg naturligvis købte og downloadede cirka 12,5 sekunder efter udgivelsen, er nu tilgængeligt i en vanvittigt lækker vinlyudgave med kunst og særlige godter indlagt.

Det var dråben.

Så nu er der indforskrevet en ganske vist rimelig billig, men dog fuldautomatisk pladespiller, der kan sættes til moderne forstærkere. Jeg krydser fingre for, at den når frem inden bededagsferien, så jeg kan gå i kælderen og udgrave de albums, jeg allermest har lyst til at genhøre - og nok så vigtigt gense.

Nå ja, så ligger der heldigvis også indtil flere butikker for pladenørder, hvor vinyl ikke er en belægning på gulvet. De kan nok forvente besøg i nær fremtid...

Bloglovin'

Follow my blog with Bloglovin

Provokerende. Og dumt.

Man skal godt nok bo meget langt ude på landet for at være så virkelighedsfjern, som den gode Jim Lyngvild er i denne artikel fra Ekstra Bladet d. 7/5-2014 (jeg har ledt efter et link, forgæves, så I får den lige fra hoften med mit trofaste kamera).

Lyngvild brillerer ved at hævde, at bøsser skal lade være med at provokere. Og så tror han i øvrigt ikke på hate crimes. Wat da fuck? Hvis man bliver banket ned, så har man nok bare været provokerende, mener Lyngvild.

Det er så her, jeg sidder og spekulerer over, hvad Lyngvild mener er provokation? Er det provokerende at gå ud fra et bøsseværtshus? Er det provokerende at færdes i Studiestræde? For det er sådan set nok i visse indskrænkede menneskers øjne til at fortjene tæsk.

At gå ved siden af et menneske, man holder af, er det provokerende? Jeg har selv oplevet masser af tilråb og truende adfærd, og jeg rendte altså ikke rundt med tungen nede i en eller andens hals.

Man kan naturligvis hævde, at det i sig selv er provokerende, at bøsser findes. Det synspunkt er sikkert helt okay på den yderste højrefløj eller hos religiøse fundamentalister. Men at en person, der i den grad har gjort en karriere ud af løse håndled og modefims, skal beskylde andre bøsser for at være provokerende, det er, ja, provokerende - og ufatteligt dumt. Jeg begynder at se, hvorfor Lyngvild har det så godt i Pia Kjærsgaards selskab.

Kære Gustav, godt sagt. Jeg er helt enig med dig.

Messias i Christians Kirke 2013

Julen har mange tradtioner. Mange er unikke for den enkelte familie eller person. Og så er der de traditioner, mange af os i fælles julevanvid kaster os ud i. Opførelsen af Händels oratorium "Messias" er en af de årlige julebegivenheder, der kan trække mange op ad julesokken og hen i den lokale kirke. I de større byer er der typisk flere udgave at vælge imellem. I mindre byer som København kan der også være flere versioner...

Lidt klikkeri på Indernettet (nu forbudt for bøsser) førte mig til en opførelse i Christians Kirke på Christianshavn. Da jeg faktisk har kørt mit Postmand Per-show på de kanter, følte jeg, at det kunne være sjovt at gense Strandgade.

Selve kirken havde jeg ikke besøgt før. Og jeg vil lige ofre et par linjer på den, da dens arkitektur er ret andeledes og - viste det sig - i den grad velegnet til korværker. Ifølge Wikipedia er der tale om en prædikenkirke. Måden, kirken er opbygget på, minder meget om et teater, hvor alteret er scenen, publikum sidder på nogle brede rækker og på balkoner i tre etager. Med andre ord er skibet i kirken ikke på langs i forhold til alteret, men på tværs.

Ved en koncert med kor, har man defor koret lige i ansigtet. De forreste rækker havde maksimalt to-tre meter frem til koret. Musikerne og dirigenten var placeret mellem de to sæderækker i skibet. Man sad med andre ord midt i musikken. Det, sammenholdt med den forbavsende gode akustik, gjorde hele affæren til en endnu større oplevelse.

Messiaskoret 2013 - som de kaldte sig - bestod af ca. 80 personer fra diverse sjællandske amatørkor. Der var nu ikke meget amatøragtigt over deres præstation. Alle de små hår stod ret, da det berømte Halleluja-kor bragede løs. Helt fantastisk!

Solisterne var sopranen Gitta-Maria Sjöberg, der huser en eventyrlig stærk stemme, som rigeligt fyldte kirken. Man var ikke i tvivl om, at her stod en Dame med star quality (og en gudesmuk udringet kjole). Kun barytonen Lars Fosser kunne tage kampen op med Gitta-Maria, og det gjorde han. Opførelsen af "The trumpet shall sound" var helt eventyrlig, selv Jesus kiggede lige ned gennem det frimurer-inspirerede kighul i kirkens loft for at tjekke, hvem der dog kunne synge så flot. Gitta-Maria og Lars høstede eftermiddagens største bifald for deres skønsang. Men koret er og var stjernen. De sidste to solister var Elisabeth Hanke, en dramatisk alt ifølge programmet, og Bo Kristian Jensen. Disse gjorde det flot. Dirigenten Niels Borksand bandt det hele sammen på fin vis. Men eftermiddagen var korets, Gitta-Marias og Lars'. Nå ja, og så alle os, der var mødt op.

Jeg skyndte mig at købe en dobbelt-CD, som blev solgt ved indgangen. for øvrigt af en dame, jeg er på goddag med fra det lokale fitnesscenter. Verden er lille. Jeg knipsede et par fotos med min iPhone. Jeg har lavet et lille sæt, som jeg linker til her. Om ikke andet giver det et indtryk af kirkens arkitektur og skønhed.

Du får lige dagens gode råd her (kald det bare en julekalender): har du mulighed for det - og kan du finde en opførelse nær dig, så drop en eftermiddags æderi og hop ned til min hjemmedreng Georg Friedrich. Jeg vil vove den påstand, at selv folk, der normalt ikke er til opera eller kormusik, vil få en seriøs én på opleveren.

Hvis du vil have fingre i den omtalte CD, har jeg lige fundet den hos en af de få overlevende klassiske pladepushere:

Lige (u)lovligt freshe medlemmer

Følgende er en mail, jeg netop har sendt til Fresh Fitness, Vesterbro. Hvis du træner der, skulle du ofre to minutter på at læse den, det er om tyveri:

Hej Fresh Vesterbro.

Følgende blot til orientering og evt. til brug som advarsel for andre kunder: Jeg var i dag ovre hos jer og træne mellem kl. 8 og 10. Da jeg har forladt centret og på hjemvejen skal indkøbe et par småting, opdager jeg, at mine kontanter er forsvundet fra min pung. Til alt held ikke et større beløb, men som jeg husker det ca. 400 kroner i sedler.

Jeg er ret sikker på, at medlemmet (og det må det jo næsten være, da offentligheden ingen adgang har) med de lange fingre har lavet det her stunt før og sikkert vil gøre det igen, hvorfor I måske skulle overveje at sætte nogle opslag op for at advare folk om at være ekstra opmærksomme med at låse deres skabe.

Måden, det skete på for mig er, som følger: Da jeg er færdig med at træne og går op for at bade/ klæde om, virker omklædningen tom. Jeg ser eller hører ingen. Jeg skulle ret akut på toilet, så da jeg har åbnet mit skab og taget træningstøjet af, begår jeg den fejl ikke at sætte hængelåsen på i de måske 1-2 minutter, det tager mig at gå de fem meter hen til toilettet for at tisse.

Tyven har åbenbart gemt sig i omklædningen og ventet på netop et fjols som mig, for han har udnyttet det korte tidsrum til at fare hen i skabet, fiske min pung op og snuppe sedlerne. Det smarte er, at han lægger pungen tilbage, så jeg først opdager tyveriet, da jeg står nede ved en butik for at betale. Det eneste positive i den her affære er (ud over det ret lille pengebeløb), at han åbenbart ikke har haft tid eller nerver til at rode hele skabet igennem, så min telefon, nøgler med mere
fik jeg lov at beholde.

Jeg er helt klar over, at tyveriet i høj grad er muliggjort af min egen dumhed, så det her er ikke ment som en kritik af jer. Men måske kan nogle opslag både advare andre kunder OG evt. gøre tyven opmærksom på, at hans små julelege er i fokus. Som sagt er jeg sikker på, at han laver det samme nummer igen.

Med venlig hilsen etc. etc.

 

Bitcheri kan virke

Nogle gange svarer det sig at bitche. Jeg havde bestilt en hovedtelefon hos en engelsk sælger via amazons markedsplads. Jeg blev derfor en kende skuffet og en hel del vred, da jeg blev præsenteret for en toldopkrævning fra det danske postvæsen. Det viste sig, at sælgeren havde sendt varen via kanaløen Jersey, der ikke er i EU, ergo told og importafgift. Jeg talte med damen på posthuset, som sagde, at det var noget, hun så tit. Mig og min nye postveninde var enige om, at det var noget svineri, at der fra sælgers side ikke blev gjort opmærksom på disse krumspring. Og det var der ikke blevet. Jeg gik hjem og fandt den helt store lup frem. Ikke et ord om Jersey. Ikke en advarsel til EU-kunder om mulig told. Man var som køber nødt til at tro, at man handlede med en sælger i England.

Heldigvis har amazon en feedback-funktion, hvor man kan lave en kort anmeldelse og give sælgeren fra en til fem stjerner. Jeg skrev en ret syrlig anmeldelse, hvor jeg kort sagt advarede potentielle handlende hos denne specifikke sælger mod denne skjulte merudgift. I det mindste gav det mig lidt afløb for vreden.

Forunderligt nok gik der ikke mere end en lille times tid, før der lå en mail fra en salgsmedarbejder hos det firma, jeg havde købt hovedtelefonen fra. Han var meget ked af det etc. etc. Havde jeg bare kontaktet dem, så havde de naturligvis refunderet merudgiften. Det var de så stadig parat til, hvis jeg fjernede min syrlige feedback. Efter lidt skriveri frem og tilbage blev det løsningen. Jeg fik mine told-penge refunderet. Og firmaet fik fjernet advarslen mod at handle hos dem.

Så selv om sælgere er meget langt væk, så kan man råbe dem op, i hvert fald hvis de kan se, at deres fremtidige virke lider skade ved ikke at reagere.

Jeg debatterede senere med en ven på nettet, om det at fjerne en dårlig anmeldelse, når sælgeren lover bod og bedring, er amoralsk. Det mente han. Han mente, at advarslen burde blive stående. Og jeg forstår godt pointen. Men i dette tilfælde burde jeg nok have kontaktet sælgeren, FØR jeg skrev anmeldelsen. Det havde været mest fair for dem. Havde de tilbudt refundering, ville min feedback naturligvis været langt mere favorabel. Men når man er gal i skralden, så er det ikke altid de finere nuancer af fairness og moral, som er i højsædet.
 
Med genfunden fred i sjælen kan jeg derfor nu i fulde drag nyde min nye Xbox-hovedtelefon med mikrofon, der ud over den sublime lyd giver mulighed for at chatte, mens man spiller, skyder, dribler og leger :-)